Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 28
XXVI
Der skrives som regel æ báde for gammelt æ og œ, men enkelte gan-
ge q, som navnlig synes valgt af hensyn til afpasning af linjelængde. I
238 er oftere skrevet q for æ end i AM 61 fol. og de andre med samme
hánd skrevne hándskrifter, sikkert fordi spalterne i dette hándskrift er
smalle og der af den grund er mere behov for pladsbesparende typer
end i de andre.
For q (og gammelt 0) skrives normalt ö, men mange gange o (man
má regne med at krpllen mange steder er blevet usynlig pá grund af
slid), af og til au, av eller œ og undtagelsesvis 0 eller 0. De to sidst-
nævnte typer synes ofte at være fremkommet ved at krpllen er blevet
trukket skrát ned mod venstre gennem o; de stár absolut ikke for nogen
anden lydværdi end de andre skrifttegn som bruges for q. Der skrives
oftere o for q i brydningsdiftongen íq end i andre forbindelser; eksem-
pler pá iau, iav eller icu for íq er ikke noteret, undtagen i ‘fiaur’ 43rb2 i
linjeudgang, formentlig skrevet sáledes for at opná fuld linjelængde, se
II 26.4. Lydforbindelsen Qng skrives aung undtagen i oblik kasus af or-
det engi, se s. XXVII; ellers repræsenterer de forskellige tegn for q ingen
variationer i lydværdi. Nogle ord med gammelt 0 i trykstavelse skrives
med ey nár vokalen stár foran r, fx ordet 0rendi, som i ÓlTr, kap. 45 fo-
rekommer seks gange, altid skrevet med ey (I 76.3, 76.8, 76.14, 76.18,
77.5 og 78.11), men ellers som oftest med e. Præteritum af verbeme
gróa, róa og kjósa forekommer med ey: ‘greyri’, ‘reyri’, ‘keyri’, se
EIM XIV, s. 15, men former med e er dog det normale, báde af disse
verber og verberne sá og snúa. Med ey for gammelt 0 skrives ogsá
‘neyrdra’ 55va35 (II 151.1) og ‘neyrdn’ 86vb36 (jfr. ÓIHJH 117.5).
Navnet Hallfr0dr skrives som oftest med e i sidste led, men ogsá med
ey og af og til med <3(16 eksempler med e, 9 med ey og 7 med ö). Der-
imod skrives navnene Ragnfr0ðr og Guðr0ðr aldrig med ey, men som
oftest med ð, Guðr0ðr dog af og til med au, fx ‘Guðrauðr’ 2va22 (I
11.10), ‘Gunwrauðr’ lvb22 (I 4.18), ‘guðrauð’ lvb23 (I 4.19), og i ge-
nitiv med a: ‘Gndradar’ 6rb35 (I 47.6), ‘Gwþraðar’ 21val3 (I 208.1)
og ‘Gudradar’ 57vb9 (II 172.9). Andre steder skrives genitivformen
med ö eller o.
Alle former af verbet gera skrives som oftest med tegnet for er over
linjen, men fuldt ud med io, iö eller ö i rodstavelsen, aldrig med ey.
Den gamle lydforbindelse vq er som ventet blevet til vó. Præteritum
pluralis af verbet vera skrives næsten udelukkende forkortet ‘v°’, som
her i udgaven er gengivet ‘voro’. Noterede eksempler pá uforkortede
former er ganske fá: ‘voro’ 7val4 (I 59.5), ‘uorurrí 8va27 (I 71.1) ,
44val2 (II 39.16) osv., ‘vóro’ 44ra25 (II 35.16). Vokalen i den gamle
lydforbindelse vá er enten betegnet med skriverens graf for á (a, á, ca