Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 190
CLXXXVIII
tunda er som oftest med en betydelig underlængde. Det stár foruden ef-
ter de runde bogstaver ogsá efter g: ‘almaítigd 69rb8, ‘æstudigL
69rbl8; efter y: ‘dyzdar' 69rb3, ‘dyjd’ 69rbl2; efter a: ‘suaraL
69rbl3, ‘hakonaa jads’ 69rbl5, ‘ætrunadad 69rbl9, ‘öfuudaz’ 72ra31,
‘sinnaj slégdad 72ra34-35. Kapitælen med overskrevet prik skrives én
gang for langt r: ‘annaáa’ 69rb9.
Det hpje íer med en temmelig lang, lige underlængde. Det har nog-
le gange en tværstreg trukket skrát gennem nedstregen, tydeligt fx i
‘sínne’ 69rbl3.
x er ikke belagt i den tekst der er skrevet med hánd C.
y skrives som ligatur af i og j, uden overskrevet prik, se fx ‘hlydn-
azt’ 69rb5, ‘geyma’ 69rbl0 osv.
z skrives som oftest med en kort underlængde, se fx ‘synzt’ og ‘allz’
72ra27.
For æ skrives altid é, se fx ‘vénter' 69rb4, ‘sémd ok sélu’ 69rb8.
For q skrives ö med en overskrevet krplle som nærmest ser ud som
cirkumfleks accent (A).
Af store bogstaver forekommer kun E, S og Þ\ de bruges initialt i en
periode efter punktum.
Forkortelsestegnene har den sædvanlige funktion. Tegnet for er/ir er
af den type der ligner n hældende mod venstre med hpjre side som en
buet hárstreg, se fx ‘vénter ... ucrda’ 69rb4, ‘er’ 69rbl3. Tegnet for ok
skrives som et lille 2-tal, se fx ‘ok’ 69rb2, 4, 6 osv. En undtagelse er
‘ok' 72ra29 af den type som ligner z med en tværstreg. Ordet svá for-
kortes ‘s’ med et overskrevet pi-tegn; dette tegn bruges ogsá nár geni-
tiv pluralis af ordet maðr forkortes, se ‘manna' 72ra25 og 32. Et over-
skrevet H’-lignende tegn stár for ra: ‘alldradr’ 72ral8. Ordet með for-
kortes ‘mi’ 69rb6. Som fordoblingstegn over n bruges nasalstregen el-
ler prik. Nasalstregen kan stá for u alene i endelse foran m (snarere end
at der skal læses um), fx ‘uínum sínum’ 69rbl7, ‘biöggum’ 72ral9,
‘héfiligum’ 72ra37.
Der gpres næsten uden undtagelser forskel pá kort og langt a; for det
lange á skrives cá, fx ‘vinættu’ 69rb7, ‘áist’ 69rbl0, ‘mæle’ 69rbl4
osv. Undtagelser er ‘a’ 72ra32 (præp.), ‘hea’ 69rb8, ‘hako/zar’ 69rbl5,
‘heilradr’ 69rbl7, ‘talmade’ 72ra36, og ordet svá skrives ‘sua’ nár det
skrives fuldt ud, se 72ra24, 26 og 32. Der er ét eksempel pá ó: ‘vór’
72ral8, men ellers gpres der ikke forskel pá korte og lange vokaler;
der skrives fx ‘se’ 69rb7, ‘ser’ 72ra29 (pron.) og ‘ser’ 72ra31 (præs.
ind. 3. pers. sing. af verbet sjá).
Præpositionen í skrives ‘j’ 69rbl2 og 14, 72ra 22 og 34; j skrives
ogsá initialt i ‘jarls’ 69rbl5 og ‘jllt’ 72ra20. Lydforbindelsen iá fore-