Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 58

LVI
Pronomenet hon skrives ‘hun’ 32ra5, ‘hvn’ 32ral2, 33ra26, aldrig
‘hon’. Forkortelsen ‘h°’ forekommer enkelte gange, fx 58rb26, 58va27.
Foran / og r er h bevaret i ‘hlíta’ 38rb33, ‘hlut’ 32val9, ‘hliop’
32va28, 33rb30, ‘hrid’ 34vbll, 38ral2, ‘hrodít’ 40ral2, mens det er
udeladt i ‘smáluti’ 32va25, ‘lut’ 38vb32, ‘lutir’ 34ra30, ‘luti’ 36rb22,
‘luta’ 37ra35; endvidere skrives ‘lydnaz’ 40val3, muligvis for at beva-
re allitterationen med ‘luti’ i samme linje (se II 67.7); uden h er ‘ringa
riki’ 42ral4 og 16, og personnavnet Hrafn skrives altid uden h: ‘rafn’
37rb4, 6, 11, 15, 19, 32 og 35, 37val, 10, 12 og 13, ‘rafní’ 37rb25.
For ældre Ið skrives Id og for ældre Id skrives lld, fx ‘skilldv at \teir
skildi sva’ 37va36. Foran t skrives //: ‘allt’ 41rb4, ‘hellt’ 38rb24, ‘illt’
41va37, ‘mællt’ 41ra37, ‘pillta/-’ 37vbl7, ‘skallt’ 38rbl9, ‘skalltv’
40vb29. Adjektiver eller præteritum participier af svage verber med
kort / i stammen er ikke fundet i former der fár endelsen -t (neutr. nom.
akk. sing.).
Eksempler pá Ih for // er ikke fundet, fx skrives der ‘hreinbialfa’
37vbl5. Der er heller ikke fundet eksempler pá mn for fn, jfr. dog
‘iamrikir’ 57rbl8, men ‘iafnskíott’ 57rb30.
Præpositionen ó/'skrives ‘or’ eller ‘or’; en undtagelse er ‘ur’ 42ral8.
Det nægtende præfiks skrives vekselvis o eller v, med o fx ‘ ogreidliga ’
41va34, ‘okunwu’ 40va29, ‘omod/r’ 64rb38, ‘övart’ 41rb32-33, ‘overd-
ugr’ 57ral2; med v fx ‘vfrid’ 42rb30, ‘vfærdir’ 37va31, ‘vfært’ 41rb26,
‘víafna’ 41rb39, ‘vkun«um’ 40vb3, ‘vlikt’ 40va32, ‘vuít’ 32va30.
Der skrives p foran t, hvad enten der er / eller p i stammen, fx
‘aptanúm’ 43rb2, ‘aptr’ 42ra23, ‘eptir’ 57rb24, ‘gípta’ 45ra5, ‘gíptíz’
42ral2, 42rb7, ‘krapti’ 43ral8, ‘lopti’ 41rb8, ‘opt’ 41vb4, ‘optar’
41rbl7, ‘steypti’ 43rb8. En undtagelse er præteritum participium af
verberne hafa og þurfa: ‘haft’ 42ra32, ‘þurft’ 51rb6.
De tre tegn for r: den karolingiske minuskel, r rotunda og kapitæl r
(r) bruges regelmæssigt, dvs. r rotunda altid efter runde bogstaver,
men aldrig efter fx a, g eller y, og r for langt r.
Selvom der som oftest er klar grafisk adskillelse mellem u og v fore-
kommer der dog ofte en mellemting mellem disse to bogstaver hvor
det umuligt kan afgpres om skriveren har ment u eller v. Klart skrevet
v forekommer som regel i initial stilling eller i final stilling eller som
den sidste komponent i av som kan stá báde for diftongen au og for q.
Klart skrevet u forekommer navnlig i mellemstavelse, ogsá ret ofte i fi-
nal stilling, men sjældnere i initial stilling.
Der er adskillige eksempler pá at der markeres langt a foran ng:
‘fáng’ 34ral, ‘fángh’ 39ral5, ‘faanga raad’ 35ra30, ‘laangri’ 44ra31,
‘lángt’ 33vb26, 39va5; derimod: ‘ganga’ 37va4, ‘þangat’ 34rb34. Der
skrives som oftest e foran ng: ‘engi’ 32va7 og 38, ‘engan’ 34va8,