Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 161

CLIX
Pá k ligner bistaven et 3-tal der slutter neden for linjen.
r rotunda skrives tit med underlængde nár det stár i udlyd, fx
‘hreystiligr’ 2c rb27.
y er nærmest af typen Spehr y5.
æ skrives som ligatur af toetages a og e.
Forkortelsestegnet for ok er af den type som ligner et 7-tal med
tværstreg og ansatsen foroven til venstre formet nærmest som v.
Tegnet for er/ir skifter noget karakter fra 2c til 2g. I de fprste frag-
menter skrives det nærmest som et langstrakt s, men bliver i 2f mere
udpræget siksak-type med en bue foroven svajet ned mod hpjre. I 2g
danner denne bue tit en skarp vinkel pverst mod hpjre. Det stár normalt
for er og ir, men kan desuden stá for r alene i ‘er’ og for eir i ‘me/ri’,
fx 2g lrb34. Oráeifyrir forkortes som oftest ‘f’ med siksak-tegnet over
linjen, fx 2c ral7, 2f rb34, 2g 1 rb 12, men forkortelsen ‘f1’ forekommer
ogsá, fx 2g lraó og 2g lrb36.
Nasalstregen er en let svajet, fed vandret streg.
Ordet svá forkortes ‘s’ med pi-tegnet over linjen.
Ordet með forkortes enkelte gange ‘m’ med et lille t over linjen, fx
2c val 1 og 2g lra4.
Ordet þeim forkortes nogle gange ‘þm’ med vandret streg over lin-
jen, men enkelte gange ‘þ’ med en tværstreg over underlængden, fx 2c
ra2, 2c va21.
Der markeres ret ofte forskel pá korte og lange vokaler. For á skri-
ves enkelte gange ligaturen ca, fx ‘æ’ 2f va8 (adv.), 2f va26 (præp.),
‘saa’ 2f vbl6 og 25, det sidste med krplle over ca. Dobbeltskrevet aa
forekommer én gang: ‘uaa’ 2e rb34. Der skrives dog oftere a med krpl-
le over i stedet for á, gengivet som á i fplgende eksempler: ‘nána’ 2e
rb9, ‘nidáross’ 2f rb25, ‘sá’ 2f vb39, ‘sál’ 2f ra3, ‘uán’ 2f vb33, 2g
lvb35, ‘árvm’ 2g lra7. En skrivefejl er vel nok ‘vár’ 2f vb26, præteri-
tum af verbet vera. Det almindeligste er dog at der skrives a báde for a
og á.
Langt é skrives ofte, som den korte vokal, med e, fx ‘het’ 2e vbl9,
2f ral2, ‘ledi’ 2f ra25. Enkelte gange synes der at være skrevet e for é,
fx ‘lgt’ 2g 2ral8 (bis), ét eksempel er fundet pá dobbeltskrivning: ‘fee’
2e vb38, men ellers er den stigende diftong, skrevet ie, ret almindelig
for é, fx ‘fríetta’ 2g lra35, ‘frietti’ 2f va34-35, ‘griet’ 2g lvb21, ‘hied-
íns’ 2g lva30, Tíetta’ 2g lra39, ‘riedu’ 2e ral6, 2f va25.
Som oftest skrives o báde for o og ó, men enkelte gange er den lan-
ge vokal markeret med ö\ fplgende eksempler er fundet: ‘höf’ 2c val6,
‘löga’ 2h r5, ‘öp’ 2g lra6 og ‘möt’ 2g lvb3.