Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 173

CLXXI
Som regel skrives e báde for e og é. Der skrives fx ‘let’ 2ra5, 3va22
osv., ‘len’ 4vb23, ‘red’ 2rb3, ‘ser’ 2ra6. Undtagelsererpræteritumparti-
cipium af verbet sjá, som skrives med ie, se ‘ sied’ 2va26,11 rb32,18ra37,
18va25, 21ra5, 21rb36, 21vb3,4, 22ra32, 28ra27, og ‘uælrædum' 9vb9-
10 og ‘ vigvælar’ 16va28 med æ for é.
For i og í skrives enten i eller j. Præpositionen í skrives altid j, men
ellers forekommer j navnlig i initial stilling, báde for i, í og j\ der skri-
ves fx ‘jnnan’ 2ra34, ‘Jarla’ 2rb7, ‘jafnann jnnan’ 2rb21, ‘jrlannd’
2val0. Der skrives dog ogsá i i initial stilling, fx ‘ín«í’ 3ra5, ‘iadrí’
3ra7. Accent over i bruges kun som diakritisk tegn og navnlig i final
stilling.
Langt ó markeres enkelte gange med ó eller ogsá ð, fx ‘öxo’ 24ra24,
‘öx’ 6ral2, ‘móót’ 17ral8, ‘nögliga’ 12vb30-31, ‘vörs’ 17rb34 (dvs.
várs). Ellers skrives o báde for o og ó.
Lange konsonanter markeres som regel ved dobbeltskrivning, men
dog mange gange med overskrevet prik, navnlig t, se her ovenfor.
Langt k skrives ck\ undtagelser er fx ‘nokkM/-’ 132va33-34, ‘okkarn’
28vb3, ‘ekcí’ 18va31, og ‘þykcíz’ 12rb 16. Disse to sidste eksempler er
antagelig skrivefejl. For det lange r bruges tit kapitælen, enten med el-
ler uden overskrevet prik. Karakteristisk for denne hánd er skriverens
usikkerhed med hensyn til markering af korte og lange konsonanter,
som viser sig i at han gang pá gang skriver et enkelt bogstav for lang
konsonant og dobbeltskrevet eller med overskrevet prik for de korte
konsonanter. Der skrives fx ‘fædr’ 2ral3 for fæddr, ‘teckíur’ 4rb4 for
tekjur, ‘jlgiorda menn’ 7vb 19-20 for illgjQrðamenn, ‘mikil’ 3va22 for
mikill, ‘níalls’ 2ra31 for Njáls, ‘veleklo’ 19va6 og 26 for Velleklu,
‘ðllit’ 6ra23 for QÍit, ‘vil’ lvb9 og ‘uil’ 3vb28 for vill, ‘munn’ 2vb2 for
mun, ‘eyiaRÍn|nar’ 20va4-5 for eyjarinnar, ‘satí’ 3ra8 og 7va7 for sat,
‘lett’ 4ral for lét, ‘storlatt’ lvb3 for stórlát, ‘vtt’ 2vb25 og ‘vtí’ 3rbl0
for út, ‘ætmenn' 2rb 11 for ættmenn osv.
For de gamle lydforbindelser vq og vá skrives uo, vo eller vó, fx for
ældre vq: ‘suofo’ 2vb22, ‘von’ 9ra26, llva25, og for ældre vá\ ‘huor’
2vbl3 og 15, ‘huorkí’ 5va3, ‘huorn/ztuegg/ö’ 3rbl8-19, ‘tuo’ 2vb20,
‘vó’ 2vb36, ‘vor’ 6rb33 (pron.), ‘vorith’ 7ral4. Der er fundet kun ét
eksempel pá va: ‘vapn’ 7rb8 (i et vers).
For den dentale spirant i ikke-initial stilling skrives som regel d,
men enkelte gange th og som omvendt skrivemáde t i final stilling. Der
skrives fx ‘rath’ 2ra30 for ráð (i slutningen af en linje),‘vnath semd’
21val9, ‘benth’ lvbl8, ‘kólloth’ 2ra 11-12, ‘hernat’ 2va5, 10va20,
‘metnat’ 3rb20, 20ral8, men ‘metnad’ 3rb31. Ordet at skrives som re-
gel med th, se ‘ath’ lval3 og 17, 2vb3 osv., men ‘at’ 3val4, og prono-