Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 317

cccxv
For en anden kildehenvisning end i A-teksten kan ogsá regnes, at i
D-teksten er de vers fra digtet Rekstefja, der i A-teksten tilskrives
Hallar-Steinn, konsekvent tilskrevet Markús lögmaðr Skeggjason,
förste gang I 159.2, hvor der i A-teksten stár: ‘Svá segir Hallar-Steinn’,
men i D (D1, 9val0-ll): ‘Svá segir Markús lggmaðr Skeggjason í Rek-
stefju’. Denne forskel kan ikke bero pá fejllæsning. Redaktpren af D-
teksten har ment at vide, at Rekstefja ikke var digtet af Hallar-Steinn,
men derimod af Markús Skeggjason. Hvorfra han har haft denne op-
lysning, eller om han har ramt det rigtige, har man ingen mulighed for
at afgpre.
Kap. 283 indledes i D med en slags kildeangivelse (D', 50va31-32):
“Nú skal segja þá hluti er ek nam af fróðum mpnnum’, segir sá er
SQguna hefir komponat í latínu’. Den person som ‘sgguna hefir kompo-
nat í latínu’ kan næppe være nogen anden end Gunnlaugr Leifsson
munk pá Þingeyrar (dpd 1218 eller 1219). Han citeres da ogsá andre
steder i D i tekster der ikke findes i A-redaktionen. I begyndelsen af
Frá Sigurði byskupi stár fplgende (D', 52vb9-12, III 57.4-7):
Sæmiligr kennimaðr ok góðrar minningar, Gunnlaugr munkr at
Þingeyrum, hefir marga hluti ok merkiliga med rgksamligum
latínudikti saman sett ok sagt af ágætum herra, Oláfi konungi
Tryggvasyni.
I begyndelsen af Sýn Brestis (D1, 53vbl5, III 65.2) citeres Gunnlaugr
igen: ‘Svá hefir bróðir Gunnlaugr ok sagt í latínu [...]’. Heraf er det
klart, at den mand der var ansvarlig for istandbringelsen af D-redaktio-
nen má have haft Óláfs saga Tryggvasonar af Gunnlaugr Leifsson i
hænde, enten pá latin eller i en islandsk oversættelse.359 Det er derimod
tvivlsomt om afsnittet Frá Gunnlaugi ok Oddi (D', 53vb32-39, III
66.1-8) er optaget direkte fra Gunnlaugs saga. Der henvises i dette af-
snit báde til Gunnlaugr og Oddr, hvad der kunne tyde pá at det stam-
mede fra en bearbejdelse af Oddrs Óláfs sagaTryggvasonar, af samme
slags som den der er bevaret i AM 310 4to,360
De foran omtalte kildehenvisninger viser, at D-teksten má være
istandbragt af en lærd mand og et sted hvor der var adgang til forskel-
lige bpger, báde islandske og latinske. Om hensigten med denne omar-
bejdelse af den originale tekst kan man kun gisne. De drastiske forkor-
telser gælder navnlig tekster der ikke vedr0rer Norge, mens handlingen
359 Jfr. Björn M. Ólsen 1893, s. 290-93.
360 Se ÓIOFJ, s. 247.8-14. Bjami Aðalbjarnarson 1937, s. 85-86.