Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 47

XLV
4ra9. Men da skriften pá de sider der er skrevet med hánd I mange ste-
der er blevet utydelig pá grund af slid og snavs má der regnes med at
accenten nogle steder er forsvundet.
Præpositionen í skrives normalt ‘j’, men enkelte gange ‘i’, fx 2va36.
Lydforbindelsen vá er bevaret. Der skrives fx ‘Sua’ lvb7, ‘sua’
lvb22 osv., ‘huar’ 2ra23 (pron.), ‘uapn’ 2ra30, ‘vár’ 2vbl8 (poss.
pron.). Der er ikke fundet eksempler pá vó.
Foran ng skrives a i ‘ganga’ 2vb34, men da der som regel ikke gpres
forskel pá kort og langt a kan lydværdien af vokalen ikke bestemmes
ud fra skrivemáden. Der skrives ‘Gengu’ 2rb28, men ‘geíngr’ 2vb34
og altid ellers eí foran ng, fx ‘eínglande’ 2vbll, ‘skeíngt’ 4ra32 (men
‘skeínktu’ 4rb25), ‘eíngan’ 2rall osv. For q foran ng skrives altid au,
fx ‘laungum’ lrb4, ‘inngaungu’ 2vb34.
y skrives nærmest som Spehr type y5.26 Det er blevet afrundet i
præteritum af verbet skulu, som skrives ‘skilldu’ lvbl5, 2va8 osv. Ad-
jektivet mikill og adverbiet mikit skrives som regel med y, báde de
sammentrukne og usammentrukne former, fx ‘mykill’ 2vb6 osv., ‘myk-
inn’ 3va39, ‘myklum’ 3va37, ‘myklír’ 3ra24, ‘mykla’ 2ra28, ‘mykil’
3vb37, ‘myk/í’ lvb20, ‘mycklu’ 3rbl8. En undtagelse er ‘mikit’ 2rbl8
(adj.).
For æ skrives som regel q, men af og til æ og da gerne nogle linjer i
træk, fx 2rb32-38 og 2va7-22. I 1. 23 pá 2va skifter skriften karakter,
hvilket tydeligvis skyldes at dér har skriveren fáet en nyspidset pen, og
derefter bliver q igen dominerende. Hvor æ forekommer skrives det
som ligatur af enetages a og e, fx ‘sætt’ 2val4, ‘æ’ 3vb38.
For q skrives enten o uden krplle, eller au, som navnlig forekommer
foran n, ng eller r (dog ‘Raugnualldr’ lvalO), og enkelte gange cv, fx
‘ha/fdu’ 2va9, ‘ha/fdingía’ 3vb27. Præteritum participium af verbet
gera skrives ‘gort’ 3ra9, 4rb30 osv., men for gammelt 0 skrives ey i
‘eyrende’ 2val6 og ‘eyrendum’ 2vbl2 osv.
Den dentale spirant i ikke-initial stilling skrives altid med d.
Der er fundet ét eksempel pá fu skrevet for intervokalt f, det er
‘sofua’ 2ra25.
Den bestemte artikel skrives altid med h.
Foran / og r er h som regel bevaret, fx ‘hlyda’ 4ra23, ‘hrísí’ lva9.
Undtagelser er ‘lut’ 3vb39 og ‘Rosslifr’ 4rb24.
For langt k skrives altid ck. I ordene ek, mik, þik, sik, mjok er k beva-
ret, fx ‘Ek’ 2ral, ‘mik’ 2ra4, ‘þik’ 2vb40, ‘sik’ lvbl5, ‘míok’ 2va26
26 Spehr 1929, s. 50-60.