Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 70

LXVIII
et enkelt blad, tyder pá at hánd IV ikke har skrevet sin del som direkte
fortsættelse af det foregáende. Forklaringen má være den at hánd III
har skrevet resten af den manglende tekst pá 3 blade, da skriveren ikke
har været i stand til at afpasse det skrevne til hele 8-bladslæg.
I 325 VI er den hánd som Jón Helgason betegner G den samme som
har skrevet C'. Det er da at vente at alle disse hándskrifter, 325 VI, Co-
dex Resenianus, AM 53 fol. og AM 54 fol., er blevet til i samme skripto-
rium. Hvor dette skriptorium har været, kan man kun gisne om. Et fin-
gerpeg giver máske de særpræg der findes hos enkelte hænder i disse
hándskrifter. y skrevet med en tværstreg over underlængden findes i to
breve skrevet 1375 i klosteret pá Munkaþverá i Eyjafjörður, begge med
samme hánd,39 og i to breve skrevet 1368 og 1371 i klosteret pá Þing-
eyrar.40 Denne y-type er almindelig hos nogle hænder i AM 764 4to, et
hándskrift som sikkert er skrevet i Skagafjörður, se s. CXXXI ff. Dob-
belt accent over enkeltskrevne vokaler forekommer i diplomer fra de
sidste to ártier af det 14. árhundrede: 1) Brev skrevet 1386 pá bispesæ-
det Hólar, se 10 nr. 71,1. 2 ‘lán’, 1. 10 ‘munka þuerár’, 1. 11 ‘vestrhóp’
osv. 2) Brev skrevet 1387 i Langahlíð ytri i Hörgárdalur, IO nr. 74. 3)
Brev udstedt i Hvalfjörður 1387 af Þorsteinn Eyjólfsson lögmaður fra
Urðir i Svarfaðardalur, IO nr. 75. 4) Brev skrevet 1388 pá Höskulds-
staðir pá Skagaströnd (Húnavatnssýsla), 10 nr. 76. 5) Brev skrevet 1393
pá bispesædet Hólar, IO nr. 90. Stigende diftongering efter labial kon-
sonant, som báde findes hos hánd II og IV, forekommer næsten udeluk-
kende i nordlandske dokumenter, báde diplomer og hándskrifter, det
ældste fundne eksempel i et dokument skrevet 1344, formentlig i Þing-
eyjarsýsla.41 Man kan da vente at den blanding af skrivevaner som er
særlig karakteristisk for hænder i B navnlig fandtes hos lærde mænd fra
Húnaþing, Skagafjörður og Eyjafjörður. Men i hvilken institution skri-
verne har arbejdet, har man ikke forudsætninger for at bestemme.
Pá en seddel foran i B har Arni Magnússon skrevet fplgende:
Fra Gudmundi Sigurdz syne a Alftanese, til eignar 1704. Eg true
hann mune hafa feinged hana á Skarde. (a)
Utan um bokina var trespiallda grei, þa eg hana eignadest.
a) i minu ungdæmi minner mig ad i Huamme være til láns fra
Skarde Olafs saga. Enn eg ætla helldur þad være: hins helga. og
hefr \>ad þá vered su, sem Magnuss Saga Eyia Jarls stendr aptan vid.
3910 nr. 46 og 47. Se ogs& EIM VIII, s. 10-11.
4010 App. 8 og 10.
4110 nr. 13 II. Oresnik 1982, s. 183-96.