Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 189

CLXXXVII
I digtene pá 11 lr-113r, dvs. Rekstefja og de to brudstykker om Óláfr
Tryggvason, afviger retskrivningen til dels fra de andre dele skrevet
med hánd B, fx er ð langt mere almindeligt pá disse sider end andre
steder i hándskriftet. I Rekstefja er der femten tydelige eksempler pá
skrevet ð, dvs. ‘kveð’ lllval8, ‘oðe’ 111 val9, ‘viðrar’ lllva23,
‘borð’ lllva27, ‘tiorgoð’ lllva28, ‘við fr£gr ... t§ði’ 111 vb35, ‘moð
þrvtinn’ lllvb37, ‘Avr bioðr’ 112ra3, ‘g'i'orði’ 112ral 1, ‘hirð’
112ral8, ‘framði’ 112rb7, ‘rað vandr’ 112rb 19, ‘borðs’ 112rb24-25,
‘skaðabota’ 112rb28,‘ba/ð’ 112va2.1 digtene pá 112v-l 13r er der dis-
se eksempler: ‘bið’ 112val7, ‘hroð’ 112val7, Tyð’ 112vbl5, ‘sið’
112vbl6, ‘stoð’ 112vb24, ‘ið’ 113ra4, ‘ferð' 113ra8. Der er ét eksem-
pel pá d skrevet for þ: ‘arfdegi’ 112val. Skrevet ð er ogsá langt almin-
deligere i digtene end ellers hos hánd B, fx ‘mðrg ok hðrga’ 111 vb 16,
‘knðrrv’ 111 vb31, ‘Strðng’ 112ra 19, ‘glöd’ 112vb 12, og g stár for q i
Tpg’ 113ra27 og for gammelt œ i ‘fQrt’ 113ra27. Bemærkelsesværdig
er ogsá mediopassiv ‘drosk’ 113ra4 og ordformen ‘þeims’ 112vb38
(dvs. þeim es). Disse eksempler, navnlig de tre sidste, tyder pá at skri-
veren har optaget enkelte skrivemáder uændrede fra sit forlæg for dis-
se digte og at dette forlæg næppe har været yngre end fra det trettende
árhundrede.
Hánd C
Hánd C er af en helt anden karakter end hánd A og B; den er ganske
vist som de andre en professionel skriverhánd, men den er i langt hpje-
re grad en udpræget diplomskrift. Det som særlig kendetegner denne
hánd er fplgende:
Minuskel-a er énetages, spidst foroven og hpjre nedstreg rager som
oftest en smule op over den venstre.
Pá de hpje bogstaver, b, h, k, l og þ, er overlængden forsynet med en
hárstreg som er trukket i en bue fra oven til hpjre for nedstregen og
gennem den ned mod linjen, se fx ‘leida’ 69rb3. Til venstre for ned-
stregen pá þ er en parentes-lignende hárstreg trukket fra den pverste til
den nederste spids.
Minuskel-/i, j, y og nogle gange r rotunda er forsynet med en bety-
delig lang og svajet underlængde, se fx ‘hlydnazt’ 69rb5, ‘j’ 69rbl2,
‘jads’ 69rbl5.
Minuskel-g er spidst foroven og med en rund underlængde der er
lukket med en ganske fin hárstreg op ad linjen mod venstre.
Pá k er bistaven af den r rotunda-lignende type, uden underlængde.
Af r forekommer tre typer. Den karolingiske minuskel er af den v-
lignende type, se ‘er’ 69rb9, ‘samríkia’ 69rbll, ‘ser’ 72ra29 osv.; r ro-