Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 187

CLXXXV
Tryksvage endelser er som regel i og u i final stilling, fx i de f0rste
linjer skrevet med hánd B: Tifi’ 29vb2, ‘vori’ 29vb2-3, ‘liomí’ 29vb3,
‘tokv’ 29vbl, ‘komv’ 29vb4; e og o i denne stilling h0rer til undtagel-
serne, fx ‘kenne menrí 30vbl3, ‘sprette’ 36ra5, ‘komo’ 31vb36. En af-
vigelse fra det sædvanlige er ogsá ‘rettrvodvm’ 35val4. Derimod skri-
ves endelsen -erl-ir vekselvis med e eller i, dog langt oftere med e. Pá
de syv f0rste spalter skrevet med hánd B er der kun 3 eksempler pá en-
delsen ir, men 8 pá er: ‘miklir’ 29vbl, ‘hlodvír’ 30ra7, Ta/sir’ 31rb26;
‘fvser’ 30rbl7, ‘godgiarner’ 30va5, ‘aller’ 30vb2, 31ra20 og 27,
‘þorer’ 30vb28, ‘víner’ 31ra20, ‘vonder’ 31ra36. I den sidste del af
OlTr er forholdet omvendt; der er fx pá f. 106 og 107 4 eksempler pá
endelsen ir, men ingen pá er: ‘ymsír’ 106ral4, ‘vilír’ 106va22, ‘fialír’
107ra2, ‘allír’ 107vbl7. Der skrives ogsá næsten udelukkende it i final
stilling; undtagelser er fx ‘gioret’ 31va36. Endelsen -ligr/-liga skrives
som regel med i: ‘a kafligazt’ 30vb31, ‘vitvrliga’ 30vb33, ‘illiliga’
33ra38, ‘fagrliga’ 33va32, ‘vegliga’ 40va28, ‘jardlickt’ 44rb34. Af og
til skrives denne endelse dog med e, fx ‘vitvrlega’ 32va23-24,
‘manv^/degsti’ 32ra22.
Endelsen -igr skrives med i, fx ‘lettvdigr’ 52ra3, ‘a/digr’ 52ra37,
‘almattigs’ 48va34, 35 osv.
Svarabhaktivokal forekommer enkelte gange, skrevet fuldt ud, fx
‘heilagvr’ 39vb23-24, ‘vitvrlega’ 32va23-24, ‘mattvgvr’ 55va32.
Af gamle bevarede bpjningsformer kan nævnes: ‘sonv’ 30ral,
‘smídv’ 30vb26 (akk. plur. af smiðr), ‘sekian’ 45ra27 og 37, ‘ek vakn-
ada’ 32rbl2, ‘ek em’ 32ra25, 34vbl9 osv., ‘ek hafa’ 33ral4, ‘ek vissa
varla hvat ek skylldrí 33rb25. I præsens indikativ af verber stár 3. per-
son for 1. person singularis, fx ‘ek orkar’ 32va20, ‘ek hefer’ 34ra6.
Navnet Már skrives i akkusativ ‘mar’ 50ra7, i genitiv ‘mars’ 50ra24.
Af enkelte ordformer er fplgende noteret:
Konjunktionen eða skrives ‘eda’ 29vb2, 30vbl0, 31 rb 1 osv. Formen
eðr er ikke noteret. Præpositionen með er som oftest skrevet med for-
kortelsestegn, men fuldt ud er den skrevet ‘med' 31rb9 og ‘medr’
42vbl0. For præpositionen við skrives ‘med’ 71vb20. Verbet munu
skrives i præsens indikativ vekselvis med a eller v, fx ‘man’ 32val7,
37vb33, 45rbl, ‘mv/i’ 30rb32, ‘mvnt’ 30vb2. Personnavnet Egill skri-
ves: ‘eigill’ 39ra7, 51vb36, 81rb33, ‘eigils’ 39ra6, 52va6, 102vb33,
‘eigills’ 51vb24, og navnet Eiríkr skrives altid med i i anden stavelse
nár det skrives fuldt ud, fx ‘eiriki’ 30ra4, ‘eiriks’ 66ra34-35.
Af enkelte ord er noteret: ‘fvllgiorla’ 33ralO, ‘fylsní’ 32va23, ‘kyck
fe’ 41ra4, ‘mm-gt’ 32rb38, ‘míd’ 33ra25, 43ra36, 57vbl9 og 35,
65vb35 (dvs. pron. vit), ‘morgvnín’ 31val, ‘skvrgod’ 74val8, 87rb3,