Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 186

CLXXXIV
Mediopassiv ender som oftest pá zt: ‘þroskvdvzt’ 29vbl, ‘settizt’
29vb6, ‘eignazt’ 29vb30, ‘setzt’ 31ra33. Undtagelser er fx: ‘sgttvz’
29vb27, ‘tokz’ 32vbl6, ‘greidizst’ 40vbl2, ‘giordiss’ 97ral9. I den
sidste del af ÓlTr er endelsen i mediopassiv langt mere uregelmæssig
end i den fprste del; pá f. 31 er der fx 10 eksempler pá endelsen zt og
kun 1 pá z, pá 101 r er endelsen 10 gange zst og 1 gang z og pá llOr 9
gange z, 3 gange zst og 2 gange zt. I superlativ skrives endelsen zt, zst
eller st, fx ‘a kafligazt’ 30vb31, ‘hellzt’ 32vbl9, Tengzst’ 36ra34 og
38, ‘styrkazsta’ 41ra21, ‘leíngstr’ 36ra35, ‘lengstr’ 36ra37.
Ellers skrives z nogenlunde regelmæssigt. Der skrives z i ‘godzi’
34rbl9, ‘illzkv’ 31vbl7, ‘illzska’ 32vbll, ‘skozskan’ 30ra37-38,
‘veizla’ 38vbl7 og 25-26, ‘veizlv’ 38vbl7, 40va26. Genitivendelsen
skrives forholdsvis regelmæssigt z efter dental og langt l og n, fx ‘all
valldz’ 29vb23, Tiotz’ 30ra29, ‘havardz’ 30ra22, men ‘havards’
30ra21, ‘gvllz’ 30va9, ‘fiallz’ 36va26, ‘arnfínz’ 30ra26. Efter vokal +
ð ender genitiv pá s, fx ‘lids’ 31vb7, ‘rads’ 102vb29. For gammelt z i
adjektiver afledte af geografiske navne skrives 5, fx ‘islenskr’ 51ra34-
35, 78ra3, ‘islensker’ 53ra3, 4 og 12, ‘islenskv’ 53rall, ‘islenskvm’
53vb37, ‘islenskra’ 54ral7, 54vbl6, ‘vpplenskr’ 57rb36, ‘ga/skr’
61vb31. En undtagelse er ‘vt lenzdski’ 44vbl3 (fejl for íslenzki, se I
308.18), og enestáende er ‘bazsíns’ 60rb38 (dvs. bátsins).
For gammelt 0 skrives e i ‘erendi’ 31va29, ‘erendis’ 31va26 osv.,
ogsá i præteritum af verbet róa: ‘reri’ 32rb22, ‘rerv’ 31ra30, 32rb24 og
28 osv. Med io skrives ‘kiori’ 30vb5 og alle former af verbet g0ra:
‘giorer' 31ra38, ‘giorizt’ 32vbl7, ‘Giordi’ 30vb33, ‘giordizt’ 30va2.
Der er mange eksempler pá monoftongering af diftonger, hvoraf i
det mindste nogle má repræsentere skriverens udtale: ‘hlöpa’ 31vb26
(for hlaupa, ét af de fá fundne eksempler pá skrevet ð), ‘ho|gi’ 39rb34-
35, ‘högi’ 56vbl7 (dvs. haugi), ‘þorlog’ 40ra7, ‘hostbodi’ 81va22
(dvs. haustboði), ‘Amnger’ 42ra34, ‘beda’ 65vb38 (dvs. beiða), ‘drefdi’
32ra23 (dvs. dreifði), ‘helsv’ 87rbl5 (dvs. heilsu), ‘kven’ 41va8 (dvs.
kvein), ‘kvecktvzt’ 35vb23, Tega’ 63val0 (dvs. leiga), ‘tvem’ 49val9,
63vb20 (dvs. tveim), ‘kiar’ 32vb26 (dvs. kær), ‘v vanna’ 67vall (dvs.
óvænna). Stednavnet Ærvík skrives ‘arvik’ 45va25, 36 osv., men
‘grvik’ 51va21 og ‘ærvik’ 51va33. I disse tilfælde er den sidste kom-
ponent af diftongen udeladt; derimod mangler den fprste komponent
gentagne gange i talordet sjau, som skrives ‘siav’ 30rbl8, 49rbl9,
49va36 (rettet fra ‘sív’), men ‘siv’ 36rb25, 56va30, ‘sivhvndrvdvm’
36rbl-2, ‘sivtiger’ 37rbl9, ‘sivnda’ 50ral9-20. Enestáende er skrive-
máden ‘tvov’ 64rb28 for tvau og ‘sakla/si’ 62vb24 for sakleysi. En
simpel skrivefejl er vistnok ‘svitar’ 87rb34 for sveitar.