Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 67
LXV
Af andre bdjnings- og ordformer kan nævnes: ‘feðr’ (gen. sing.)
62ral2, ‘fn'ðlu’ 62rb34-35, ‘fyst’ (dvs.fyrst) 62ral3, ‘hlíupu’ 65va21,
‘mo7-ginínn’ 61vbl8, ‘nockut’ 61vbl8, ‘sígnaði’ 61ral-2, ‘skolí’
65ra24, ‘s^nska’ 62ral3, ‘þurstu’ 65rb29. ‘sig/7'ð’ 62rb26, skrevet sá-
ledes (for Sigríðar) uden genitivendelse sidst i en linje, er vist nok
skrivefejl.
I vers forekommer enkelte ordformer som formentlig stammer fra
direkte og indirekte forlæg: ‘hirðmeðr’ 61rb39, se II 229.19, ‘þatz’
63rb2, ‘þo/'s’ 66rb3, ‘skiliðr’ 66rb4 og ‘volldít’ 66rb5, se II 294.5, 7, 9
og 10 (vers 196). 11. 6 af dette vers har Qld og valdit dannet aðalhend-
ingar,32 men det har de der skrev verset op i sidste halvdel af det 14.
árhundrede ikke anset for godt nok og har derfor ændret valdit til
‘volldit’ som de sikkert har udtalt VQÍdit. Pronomenet ek forekommer
enklitisk i et vers: ‘nemak’ 68rb39, se II 313.15. Formentlig er ‘yðr’
68rb25 (jfr. II 312.11) fremkommet ved misforstáelse af forlæggets
‘uðr’ skrevet med insulært p. Men hvordan ‘auðí’ 62rb8, som stár for
af því (jfr. II 243.13), skal forklares er usikkert; det kan næppe tages
som vidnesbyrd om afskrift efter diktat, snarere at forlægget har haft
skrivemáden ‘apði’ eller ‘ap ði’, som igen da mátte være en misfor-
stáelse af ‘af þi’ i et hándskrift hvor angelsaksisk / har været af den
type der kunne forveksles med p, altsá noget lignende den type/som er
karakteristisk for hánden i C1, jfr. s. LXXIII.
Datering og proveniens
Som fpr bemærket er det eneste bevarede blad af Codex Resenianus af
ÓIH, AM 325 XI 2d 4to, skrevet af den samme mand som hánd III i B.
De forkortelsestegn som særlig kendetegner hánd III findes igen i Co-
dex Resenianus, fx tegnet for er/ir i ‘synir' ra35, tegnet for ra i ‘fra’
rbl4 og ‘f/'am’ vbl4, tegnet for ur i ‘dottnr systwr’ va25, nasalstregen,
fx ‘mpnnnm’ vb3. Den fine bistreg pá hpjre side af overlængden pá de
hpje bogstaver, b, h, k, l og þ, er ikke nær sá almindelig i Codex Rese-
nianus som hos hánd III i B, men forekommer dog af og til, fx pá / og
k i ‘erlingr skilldi’ val5. q har den samme lange spidse krplle forneden
som hos hánd III.
Langt á markeres som oftest med aa og langt é med ee, mens hoved-
forskellen pá Codex Resenianus og hánd III pá ff. 32-60 i B er at dob-
32Hreinn Benediktsson 1964, s. 1-18.