Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 191

CLXXXIX
kommer tre gange, skrevet ea eller eca: ‘hea’ 69rb8 og ‘seta ... feandín’
72ra24. Derimod skrives ‘þiona’ 69rb6 og ‘biöggwm’ 72ral9 med /.
For den dentale spirant i ikke-initial stilling skrives som oftest d,
men ð forekommer ogsá: ‘öðlazt’ 69rb6, ‘v/Vðíng’ 69rb7, ‘oðins’
72ra28, ‘guðs’ 72ra33, ‘siðan’ 72ra37, og der er ét eksempel pá þ:
‘heiþner’ 72ra28. Der skrives th for gammelt ð i ‘farith ... brennith’
72ra23 og ‘bmth’ 72ra24, og for gammelt t i ‘ath’ 69rb4, 7 og 15,
‘þoath’ 69rbl8, ‘uerith’ 72ra26 og ‘truath’ 72ra29.
Der skrives/w for intervokalisk/i ‘hefuer’ 72ra27, ‘hafua’ 72ra28-
29 og ‘héfuiligwm’ 72ra37, mens ‘hefer’ 69rb5 og ‘yíer' 69rbl6 skri-
ves med /.
Der er ét eksempel pá gh som vistnok stár for spirantisk g: ‘kunw-
ight’ 69rbl4.
Den bestemte artikel skrives med initalt e: ‘ens’ 69rbl0 og 72ra28,
‘enwm’ 69rb 11, ‘enwe’ 69rbl2.
I pronomenerne ek og sik er k bevaret: ‘ek’ 69rb4, 15, 16 og 20, ‘sik’
72ra27, 30 og 32.
Ord med ældre Ið er ikke belagt, men for ældre Id skrives lld:
‘gérkuelld’ 72ra22-23, ‘ualld’ 72ra32, ‘skylld’ 72ra34. Foran t skrives
//: ‘skalltu’ 69rb4, ‘uillt’ 69rb4.
Der skrives e foran ng i ‘enge’ 72ra26.
Det nægtende præfiks er ó: ‘o uínwm’ 69rbl8, ‘ouín’ 72ra27, ‘odygga’
72ra28.
Mediopassiv ender pá zt i ‘öðlazt’ 69rb6 og ‘synzt’ 72ra27, men pá
zst i ‘eydazst’ 72ra31. Der er kun ét eksempel pá superlativ: ‘skiotazt’
72ra23.
Der skrives w for w og ú i medial og final stilling, mens der skrives
vekselvis w eller v for initialt w og v: ‘vnder’ 69rb3, ‘uillt’ 69rb4, ‘ue/'t’
69rb8, ‘veíta’ 69rb9, ‘uilianliga’ 72ra33.
y er bevaret i ‘yfer’ 69rbl6.
For z skrives zs i ‘veizslu’ 72ral9 og ‘fézslu’ 72ra25-26. Efter langt
/ skrives som ventet z: ‘allz’ 72ra27, ‘allzualldwwda’ 72ra33.
Endelseme -igr, -liga skrives med i: ‘almwítigr’ 69rb8, ‘trwliga’
69rb6, ‘fódrligwm’ 69rb20, ‘uilianliga’ 72ra33, ‘bragdslégligwm’
72ra35, ‘héfuiligwm’ 72ra37. Vokal i final stilling som tryksvag endel-
se skrives som regel e og w, fx ‘stadfeste’ 69rb6, ‘syne’ 69rbll, ‘sagde’
72ral9, ‘m/Mle’ 72ra21 osv., ‘sélu’ 69rb8, ‘héstu’ 69rbl2, ‘veizslu’
72ral9 osv. En undtagelse er ‘etladí’ 72ra37.
Den gamle verbale böjningsform er bevaret i ‘vnda ek’ 69rbl6, men
3. person stár for 1. person i ‘hefer ek’ 69rb5.
Af enkelte ordformer er fplgende noteret: Der skrives ‘eí’ 72ra24,