Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 101

XCIX
delig lukket underlængde, tydeligt fx i ‘tungu goða’ 1. 18 (d-et er me-
get utydeligt). Pá de h0je bogstaver h, k, l og þ og tit pá det hpje f slut-
ter overlængden i en bue der er trukket mod hpjre og ofte ned mod ho-
vedstregen igen, tydeligt fx i ‘floki’ 1. 21.
Forkortelsestegnet for er/ir ligner nærmest en fed parentes áben
mod venstre med en fin bistreg til hpjre for hovedstregen, fx ‘vmt’ 1.
36. Det bruges som sædvanligt for er/ir, for r alene i ‘e/-’, tydeligt i 1.
28, og som alment forkortelsestegn, fx over ‘f’ nár ordet fyrir forkor-
tes, tydeligt i 1. 22; jfr. ogsá ‘Jngolfr' 1. 27.
Ordetþeim forkortes ‘þ’ med en tværstreg over underlængden, 1. 30.
Sá vidt det kan ses, har skriveren markeret forskel pá ð og d. Et ty-
deligt skrevet ð forekommer i ‘veiðinm’ 1. 22, og sandsynligvis er den
dentale spirant i ikke-initial stilling som oftest skrevet ð, men pá grund
af skriftens utydelighed kan dette ikke afgpres. Præpositionen við skri-
ves med ð, se ‘við’ 1. 28.
Diftongen ei skrives ei, fx ‘leita’ 1. 20, men ey skrives æy i ‘hæyrdi’
1. 19 og ‘hæyrdu’ 1. 28.
Der skrives/foran t i ‘aftr’ 1. 32, ‘efuV’ 1. 37 og ‘þurfti’ 1. 32.
Foran / og r er h udeladt. Der skrives ‘luta’ 1. 33, ‘Roars’ 1. 18, ‘Rod-
mars son Roadds sonar’ 1. 26, ‘Romundor’ 1. 27.
De tre tegn for r, dvs. den karolingiske minuskel, r rotunda og kapi-
tælenx, bruges nogenlunde regelmæssigt, minusklen fx i ‘viggerdar’ 1.
19, kapitælen i initial stilling og for langt r, fx ‘fyR nefndr’ 1. 17, og r
rotunda efter de runde bogstaver, men desuden efter y, fx i ‘hæyzdi’ 1.
19, og nogle gange efter a, fx ‘gardaP I. 17, ‘Roazs’ 1. 18, ‘annaP og
‘amar’ 1. 25.
Der skrives vekselvis u og v for u og v, dog oftere v i initial stilling,
fx skrives der 1. 18: ‘\ar ... vna ... tungu’.
Der er kun ét eksempel pá vokal foran ng: ‘englandi’ 1. 38.
Afrunding af y er markeret i ‘ifir' 1. 36.
Mediopassiv ender pá z, se ‘v/rdiz’ 1. 30.
Hand III
Hánd III har skrevet llrbll-40 ‘Marg/r-ketils’ (I 268.1-17 ‘Margir-
eyðz’ og 265.12-22 ‘Ketill - Ketils’). Dette er en særdeles smuk pro-
fessionel skriverhánd, som, hvad skriftens udseende angár, adskiller
sig klart fra báde hánd I og II, men har mange ortografiske træk fælles
med hánd II.
Minuskel-a er toetages, den pverste bue er spids foroven og áben og