Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 81

LXXIX
I C' er brugen af de tre tegn for r karakteristisk i den henseende, at r
rotunda bruges, foruden som normalt efter de runde bogstaver, konse-
kvent efter g, h og y, fx ‘gæín’ 5vb5, ‘hnd’ 5rb9, ‘heym’ 5vb4. Af og
til skrives r rotunda ogsá efter a, navnlig i slutningen af en linje, fx
‘fiaa’ 70ra2, ‘olofaL lral4, ‘þaL lra29, og enkelte gange efter v, fx
‘spvat’ 6rbl9. Kapitælen r forekommer som fprste bogstav i proprier,
fx ‘Raugnvalldr' 2va5, ‘Reas ... Rekon’ 3rbl, ‘Rekín’ 3rb2, ogsá i ordet
ríki nár det forkortes, fx ‘r’’ 3vbl2, og enkelte gange nár det skrives
fuldt ud, fx ‘Rjikinu’ 4ra6-7. r forekommer ogsá initialt i andre ord, fx
‘Rid’ (dvs. hríð) 4rb23 og i forbindelse med forkortelser, fx ‘haRa/M’
4rb3. Nár langt r markeres med kapitæl er den altid skrevet med prik
over, fx ‘nockuáa’ 2ra9, ‘sidak’ 4ral8, men ‘sidarr’ 2rbll, ‘næk’
4rb35 osv.
1 ordet fyrst er r udeladt, fx ‘fyst’ 2ra27, 4rb28 osv., men bibeholdt i
‘fyrsta’ 5vb23.1 ‘stafkallar’ 2ra6 er rl assimileret, derimod ikke i ‘iarl’
6vb31, 7vb30, 32 osv. Der skrives ogsá ‘karlamagnns’ 8vb7-8 og
‘karl’ 8vb9, ‘karlar’ 35ral4.
Afrunding af y er markeret i ordene fyrir, yfir, og præteritum af ver-
bet skulu, fx ‘if/r’ 2val5, 2vb26, 3vb40 osv., ‘if/rlætí’ 2rb35, ‘firir’
2ra32-33, 2rb36, 2vb9 osv., ‘skilldi’ 3va32, 3vb40 osv., ‘skilldu’ 3vb2-
3, 4val, 69rbl2 osv., ogsá præsens konjunktiv ‘skili’ 69rbl9. En und-
tagelse er ‘skyllde’ 70val4 (i et vers). De sammentrukne former af or-
det mikill skrives som oftest med /, fx ‘mikla’ 2va8-9, ‘miklu’ 2va7,
‘miklum’ 2va2, men derimod ‘mykla’ 16va22. Med y skrives ‘sylfr’
10vb35, ‘sylfrs’ 32vb7 osv., ‘nordymbra landi’ 8val, men ellers ‘nord-
imbra’. Adverbiet suðr skrives som oftest med y: ‘syðr’ 5ra37, ‘sydr’
5rbl0, 8rb23, 69va36 osv., men ‘sudr’ 6rb5.
Der skrives pá normal vis x i ‘auxi’ 3va24-25, ‘auxina’ 3va25, ‘sex’
3rb6, ‘saxland’ 10vb2 osv. Kombinationen gs skrives med x nár den
tilhprer stammen, fx ‘vaxinn’ 2ra25.
Mediopassiv ender som oftest pá z, fx ‘attuz’ 2vbl2, ‘Dualdiz’
2rb27, ‘fi/iniz’ 2ra30, ‘lagdiz’ 3vbl9, ‘laugduz’ 3ral8, ‘skilduz’
2rb25, ‘þickiz’ 2rb39 og 2val4. Af verbet búast skrives præteritum
‘biodz’ 5ra38, men ‘biotz’ 4va34, verbet kveða skrives i mediopassiv
‘kuadz’ 70vb39-40, men ‘kuatz’ 70vb34, og verbet setjask i præsens
indikativ ‘setz’ 5vb30. Enkelte gange skrives mediumendelsen zst, fx
‘gefazst’ 69rb34, ‘giordizst’ 5rb39 (i et vers). I superlativ skrives en-
delsen vekselvis z eller zst, fx ‘bezst’ 5rb4, ‘fn'duz’ 6rbl0-ll, men
‘fr/duzst’ 5va22, ‘huattligaz’ 5ra38, ‘skiotaz’ 2va4, ‘vítruz’ 5va22-23,
‘þyckazstr’ 2rbl0. Ordet helzt skrives ‘helltz’ 2val4, 4ra7 osv. Ellers
bruges z pá lignende máde som i samtidige islandske hándskrifter. Ge-