Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 114

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 114
116 FRÉTTIR. Riíssland. mák, og er óvíst hverr og hvernig hann verhr; en þafe sem keisar- inn hefir eitt sinn heitib, verhr og fram aS koma, því svo sem Rússar eru boBnir og búnir til a& hlýba bo&i og banni keisara síns, svo eru þeir því vanir, aS sjá þeim framgengt verba, en hinu meS öllu óvanir, aí> allt sé látiS lenda vi& orSin ein. Komi nú þessar endrbætr fram, sem og reyndar áhorfist, þá verfer Rússland mjög svo annab land en þaÖ er nú, þótt Rússi muni lengst veröa Rússi og Slafi ver&a Slafi. þab segja menn, aí> þá er Alexander, sem nú er keisari Rússa, ferbabist til Krím 1856, þá hafi hann fyrst séö hversu öllu var ábótavant, hversu öll alþýöa var illa og hörmulega á sig komin og allt gekk reyndar á tréfótum. Styrjöldin hefir sýnt honum, aö hiö einráöa bo& sé eigi einhlitt, því liann sá, hversu herfileg svik og ótrúnaSr var haför í frammi af embættismönnum keisarans, hversu allt var aumlegt, þá er skýlan var dregin af því, og hve óskaplegar þjáníngar almúginn hlaut ab þola: húngr og vesöld heima, en alls konar þrautir og skort á herferöum yfir hi& ví&lenda vegaleysi Rússlands; styrjöldin kenndi honum, ab faSir hans hafSi treyst of mjög á liösfjölda sinn, a& honum haföi fariS sem Högna foröum, er barSist viS HéSinn og Hjaöníngavíg er viö kennt, aB hann hældi sverSi en eigi sigri; styijöldin sannfærSi hann um, aö þaö sé þó í rauninni eigi nema tvö öfl, er gefa vald og virSíng, sælu og sigr, og sem því ráöa í heiminum, en þaö er alls konar gagnleg kunnátta og au&r. Pétr mikli fór til útlanda, til a& nema þar lærdóm þann, er þegnum hans mætti aS liSi verba; en Alexander fór um landiö og lærSi aö þekkja hagi landsmanna og hversu þá skyldi bæta. Sagan ver&r nú aS skera úr því, hvort Rússar muni ná aö mannast vel og verSa sem siÖaÖar þjóSir, eör þeir vili Jötnar vera, og þá er þeir eru ríkir orSnir snúist enn fram i jötunmó&i. Frá feröum Alexanders keisara er á&r sagt, og má því viS bæta hans feröalög, aö Konstantín bróöir hans fór til Frakklands og sí&an til Englands. Konstantín kynnti sér á ferö þessari einkanlega alla herkunnáttu og herskipun, snn'Si herskipa og allan útbúnaö þeirra; hann er og talinn mikill hermaSr, og einkar vel er honum sýnt um allan herskipa búnaS. J>aö er og sagt, aö hann láti sér vera mjög annt um ab afstýra þeim ósib, er mjög svo gengst viö áRússlandi,
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.