Gefn - 01.01.1873, Qupperneq 39

Gefn - 01.01.1873, Qupperneq 39
39 verið kallað; sömuleiðis sést fátíekt vors auma og foraktau- lega móðurmáls á því að lOda apríl kemur »Samlaget« með »Samlagets« dýrð á aldönskum kalmúkksfrakka frá Ússeröð þar sem er sú sterkasta klæðasmiðja í heiminum, en ógjörn- íngur hefir þókt að hugsa að til væri orðmynd sem héti »Samlagið« og »Samlagsins« — svo auðug er íslendskan ekki. »Svo framt« (9. Marz 1872) höfum vér ímvndað oss að væri »ef« á íslendsku, en liklega er meiri kraptur í þessum tveim orðum, eins og líka tveir eru fleiri og sterkari en einn, og það því fremur sem »ef« er ekki nema tveir stafir. — J>aö er líka galli á blaðinu, að dómaskjöl eru þar því nær ætíð svo stirðlega samin eða þýdd (því líklega munu flest þeirra vera upphaflega samin á dönsku), að ekki er unnt að skilja þau nema með sérlegri yfirlegu; en menn eiga rétt á að heimta, að allt sé svo óbrotið og skiljanlega ritað, að það sé almenníngi aðgengilegt »án ómaks eða fyrirhafnar.« Fleira hirðum vér ekki að telja, en óskandi væri, að blaðamennirnir vildu gæta þess, að ef þeir ekki gæta málsins og vernda það, þá gefa þeir þarmeð höggstað á þjóðerninu, sem ekki er hægt að skýla aptur, ef til vill. þeir hafa mest tækifæri til af öllum mönnum að láta alltaf heyra til sín, og með því hafa þeir einna mest og jöfnust áhrif á þjóðina. Vér þykjumst varla þurfa að minna á það, að fornritin og fornöld vor er sá hinn einasti óyggjandi grundvöllur, sem vér eigum að byggja á, sem hér segir: Er það ei enn hin sama sól sem að á gyltum hjálmum skein, er Óðinn hjörva galdur gól, og gunnar logi nísti bein? Er það ei enn hinn sami sjór, sem að Hrínghorna í faðmi bar, og flutti Baldur feiknastór fram um grátsollnar öldurnar?
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110

x

Gefn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Gefn
https://timarit.is/publication/93

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.