Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.09.2009, Qupperneq 46

Tímarit Máls og menningar - 01.09.2009, Qupperneq 46
46 TMM 2009 · 3 B ó k m e n n t a h á t í ð minnilega að það er vel hægt að fást við raunsæisskáldskap og gera um leið tilraunir með sagnaformið. Greinin er að verulegu leyti byggð á viðtali Carstens Andersen við Benn Q. Holm í Politiken árið 2006 og einnig er stuðst við umfjöllun Anne Borup um Hafnia Punk. Kristín Guðrún Jónsdóttir Luis López Nieves: Samviskurödd Púertó Ríkó Árið 1997 tók rithöfundurinn Luis López Nieves frá Púertó Ríkó þátt í Fyrstu alþjóðlegu ráðstefnunni um spænska tungu (Primer Congreso Internacional de la Lengua Española) sem var haldin í borginni Zacatecas í Mexíkó. Sér til mik- illar undrunar komst hann að því að margir ráð- stefnugestir vissu ekki hvaða tungumál var talað í heimalandi hans.1 Þetta kemur að vísu ekki á óvart í ljósi þeirra sérstöku aðstæðna sem land hans og þjóð býr við, en segja má að þær kristallist í þessari reynslu López Nieves. Púertó Ríkó, sem er minnst spænskumælandi eyríkjanna þriggja í Karíbahafi, fékk aldrei sjálf- stæði frá Spánverjum þrátt fyrir ítrekaðar tilraunir á 19. og 20. öld heldur fluttist yfir til Bandaríkj- anna við innrás þeirra síðarnefndu í spænsk- bandaríska stríðinu árið 1898 og því er óhætt að segja að eyjan sé ein elsta nýlenda heims jafnvel þótt hún gangi undir heitinu Estado libre asociado/Free Associated State sem gæti útlagst „Frjálst tengt fylki“.2 Til að átta sig á pólitískri stöðu Púertóríkana nú á dögum og menningu þeirra er nauðsynlegt að líta um öxl og sjá hvernig sagan hefur mótað þjóðarvitund þeirra. Hér verður stiklað á stóru. Þegar líða tók á 19. öldina höfðu flestar nýlendur Spánar fengið sjálfstæði. Íbúar Púertó Ríkó höfðu gert tilraunir til að semja um sjálfstæði við Spánverja með friðsamlegum hætti en ekki haft erindi sem erfiði. Aðskilnaðarsinnar lýstu yfir sjálfstæði eyjarinnar og komu á bráðabirgðastjórn 1868, en skömmu síðar voru þeir fangelsaðir og margir þeirra sendir í útlegð. Aftur voru gerðar tilraunir til að semja við nýlenduherrana á Spáni um að fá heimastjórn en hana fékk Púertó Ríkó árið 1897 og var það fyrsta skrefið í átt til sjálfstæðis. Heima- TMM_3_2009.indd 46 8/21/09 11:45:31 AM
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.