Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Side 9

I. INDLEDNING
I Orkneyinga saga kap. 81 (Nordals udg. s. 203—5) fortælles om en
mand ved navn Hallr, søn af Lorarinn brciSmagi, som kom til Orkn-
øerne paa et islandsk skib. Han faar med noget besvær ophold ved
Ragnvald jarls hird, »ok var hann lengi siSan meS Rpgnvaldi jarli.
Leir ortu båSir saman Håttalykil hinn forna ok létu vera fim visur me5
hverjum hætti, en f>å Jjåtti oflangt kveSit, ok eru nu tvær kvehnar meS
hverjum hætti«.
Dette kapitel er bevaret i tre afskrifter: 1. Flateyjarbok, hvis tekst er
lagt til grund i udgaven. 2. O, en dansk oversættelse fra 16. aarh., der
gaar tilbage til en tabt membran. 3. 702, præsten Magnus (5lafssons
(t 1636) ekscerpter af en anden membran, som for størstedelen er tabt.
I det ovenfor citerede stykke er der et par varianter. I stedet for Håtta-
lykil hinn forna har 702 Håttatal hit forna. I stedet for eru nå tvær kvednar
har 702 eru nå kvednar iii visur, og ogsaa O har tallet tre. Den første af
disse varianter kan ikke gøre krav paa oprindelighed. Derimod maa man
efter Nordals stemma, udg. s. LIV, slutte, at hvor Flat. nævner ‘to’
vers, er ‘tre’ en ældre tekst.
Hverken Hallr eller hans fader Lorarinn brciSmagi kendes andre
steder fra. Et forsøg paa at knytte dem til islandske slægter vil næppe
føre til noget resultat. Paa grund af navneligheden kunde man gætte
paa slægtskab med Hallr Lorarinsson i Haukadal (996—1090), Are
frodes fosterfader. Eller ogsaa kunde han have været i familie med
SiSu-Iiallr (ca. 1000), hvis broder ifølge en genealogi i Njåls saga kap. 96
hed Lorsteinn med tilnavnet breiSmagi. Om arvelige tilnavne kan der
henvises til Finnur Jonsson i Aarbøger f. nord. oldk. 1907, s. 366.
For begivenhederne i Orkneyinga saga faar Hallr ingen betydning.
At han nævnes i sagaen er vel først og fremmest fordi der til hans op-
tagelse i jarlens hird knyttede sig en anekdote, hvis kerne er to vers,
det ene digtet af jarlen selv. Der er næppe grund til at lægge vægt paa
episodens kronologiske placering, men det er tydeligt at sagaforfatteren
tænker sig at den finder sted midt i 1140-erne. Den ligger et par aar
efter drabet paa Frakpkk (Orkn. s. kap. 78), men noget før jarlernes
Norgesbesøg (Orkn. s. kap. 85); den første begivenhed dateres af Munch
1142, den anden 1150 (Det norske Folks Hist. II s. 1056).
Sig. Nordal har paavist, at den overleverede form af Orkneyinga saga