Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 27

23
38 b6, men dette er senere rettet til ok og scar). De mest beskadigede
vers (2 ab, 3 ab, 4 b6-8, 5 ab, 7 ab, 8 ab, 11 ab, 12 ab, 13 ab, 14 ab)
udelades helt i udgaven.
Vers 21 ab er trykt efter denne udgave i antologien Snot (1. udg.
1850 s. 227—28, 2. udg. 1865 s. 334).
Tolkninger af digtets ord og omskrivninger findes i Sveinbjorn Egils-
sons Lexicon poeticum, 1860. Mærkeligt nok er versetællingen her in-
konsekvent, idet der snart bruges fortløbende nummerering (1 a = 1,
1 b = 2 osv.), snart samme slags nummerering som i udgaven. F. eks.
opgives geirmot og forsnjallr fra »HR. 25«, men orbrjdtr og vighlijnr fra
»HR. 49« (alle disse ord findes vers 25 a). Angaaende kenningen slidra
brgggja henvises under brgggja til »HR. 36«, men under slidr til »HR. 71«
(begge henvisninger gælder det samme sted i vers 36 a). Der optages
enkelte ord ogsaa fra de beskadigede vers som mangler i den første
udgave (framstafn, mannbot fra vers 2 a, audbjodr, audbrjdtr fra vers
12 a).
En anden yngre afskrift af U, ogsaa skrevet af Jon SigurSsson, findes
ligesom den forrige i JS 404, 4to (paa blaa blade). Den er unormaliseret
og nøjagtigere end den første; foruden grundteksten er ogsaa Rugmans
latinske oversættelse afskrevet. Det er sikkert denne afskrift som Mobius
har benyttet (ANF I 291).
At Sophus Bugge havde kendskab til Håttalykill, enten fra selve U
eller maaske gennem Jon SigurSssons sidste afskrift, ses af en bemærk-
ning, som han har gjort vedrørende et vers, som manglede i Svein-
bjorn Egilssons udgave (jfr. s. 51—2 nedenf.).
Anden gang blev digtet udgivet efter U af Finnur Jénsson i Den norsk-
isl. skjaldedigtning I A s. 512—28 (normaliseret tekst I B 487—508).
Se om A-teksten s. 17—19 ovenfor, om B-teksten det følgende tekst-
kritiske afsnit.
IH. TEKST EFTER S.
Nedenfor gengives Håttalykill efter afskriften i Papp. 8:o nr. 25.
Om gengivelsen er der følgende at bemærke:
Haandskriftets linjedeling følges (en undtagelse i vers 35 b og 6 a,
se s. 32 note 2 og 10). Af pladshensyn maa nogle lange linjer dog deles
her i udgaven (f. eks. vers 17, 1. 2, 4, 6 og 8).
I mange tilfælde er der i haandskriftet saa talrige overgange mellem
et stort og et lille bogstav i begyndelsen af ord, at en konsekvent ad-
skillelse ikke lader sig gennemføre. I tvivlstilfælde foretrækkes i gen-
givelsen som regel et lille bogstav.
Med hensyn til sammenskrivning eller adskillelse af de enkelte led
i komposita er det ogsaa umuligt at træffe helt konsekvente afgørelser.
Der skelnes i gengivelsen ikke mellem s og /', da der findes forskellige