Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Side 40

36
IV. TEKSTKRITIK OG TOLKNING
Det følgende afsnit skal ikke betragtes som en fuldstændig kommentar
til digtet. Som grundlag bruges Finnur Jonssons oversættelse og tolk-
ning i Skjaldedigtn. B og LP2, og hvad der i disse værker er tolket paa
en tilfredsstillende maade omtales i almindelighed ikke. Tidligere tolk-
ningsforsøg refereres ikke, naar de maatte betragtes som ganske usand-
synlige, enten fordi de forudsatte en urimelig omkastning af ordene,
eller af andre grunde.
Varianter fra U anføres ved hvert vers. At de vistnok som regel skal
betragtes som Rugmans konjekturrettelser, er allerede fremhævet.
Vers 1 a og b
(teksten s. 24 og 34).
Versemaalet, som her kaldes Ijodshåttr, er identisk med Ijodahåttr
Håttatal vers 100. Jfr. FJ i ANF VIII 307 ff.
la. Varianter: 4 fornfræpe S, forti kuædi U (FJ, som uden at kende S
rettede U’s læsemaade til forn frædi, har saaledes utvivlsomt truffet
det oprindelige).
3 nijtt mål. Rugman har opfattet det første ord som neutr. af
nijr (han oversætter linjen: qvi de recentioribus sunt curiosi); dette er
maaske rigtigt (digtets indhold, som ganske vist er »forn frædi«, bliver
her klædt i en ny form). FJ i LP2 forstaar formen som neutr. af nf/tr.
At gengive nijtt mål som nyt mgl (neutr. piur., saal. FJ) er muligt (tt
for t efter lang vokal f. eks. i griotte 15 b8, sotta 32 b2, jfr. s. 106), men
ikke nødvendigt.
1 b. Varianter: 2 begnum S, braugnum U; 4 ... annlegar S, og
andligar U; 5 pijckiomc ec S, pikiom ek U.
Rugman har i U misforstaaet versemaalet, idet han har troet at verset
skulde bestaa af 8 linjer; derfor lader han lakunen efter tidinde omfatte
to linjer, medens der i virkeligheden kun kan mangle ét ord. Ogsaa hans
ændring i 1. 4 i U er uheldig; annlegar kan ganske vist være = andlegar
(jfr. Wadstein: Fornnorska homiliebokens ljudlåra § 68 c, Seip: Norsk
språkhist. s. 118,185), men betydningen (andligar saugur = »sacras histo-
rias« Rugman) passer ikke. Utvivlsomt rigtig er derimod opfattelsen af
W
begnum i 1. 2 som braugnum = brQgnum.
Verset skal vistnok restitueres saaledes:
Barn at aldri
Jpykki ek brpgnum vera,
f)o hefi ek forn tiSindi [fregin;
sjannlegar spgur