Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 45

41
(5r skåru J)å *ce[rit]
Atla menn til hvatla,
harSir hjprva-NirSir,
hjarta ognar-bj prtum;
*hjaldr-gims [hristi] seldu
hjpr-fnngs framir bprvar,
hann fekk harma sinna,
hug-byggd vegins »tyggja.
Meningen er utvivlsomt denne: Atles mænd skar hjertet ud af helten
(nemlig Hogne); de gav den dræbte fyrstes hjerte til krigeren (nemlig
Gunnar).
1 ærit FJ. Rugman har læst ordets første bogstav som b, hvilket er
indlysende forkert, da allitterationen kræver en vokal. NN § 490 fore-
slaas grvir, idet b skulde være en fejllæsning for 6, men der er intet
holdepunkt for at originalen har brugt denne bogstavtype her eller
andre steder. Konjekturen ærit giver bedre rim. Det er naturligst at
henføre ordet til det adverbielle led til hvatla (ærit til hvatla alt for over-
ilet).
Versets sidste halvdel er i hovedsagen tolket af Kock NN § 490,
hvor den uomtvistelig rigtige konjektur tyggja fremsættes (Kocks anden
konjektur, hugbyggd for U’s hugbijgdz, bekræftes ved S). Kocks re-
daktion af 1. 5 maa imidlertid afvises, da den bygger paa den urigtige
læsning heldo, hvor baade S og U har seldo1). Men at sætte noget bedre
i stedet er alt andet end let. Det overleverede helldur gunna . . . seldo
vilde det være nærliggende at supplere heldr gunna[r hvgtum] seldu,
men det er rytmisk set utilfredsstillende, da substantivet gunnar kræver
tryk. Der synes da ikke at være nogen anden udvej end at mistænke
helldur gunna for at være urigtigt læst.
[hristi], eventuelt herdi, hirdi, hvessi, hæli el. lign.
Sidste halvvers skulde da opfattes saaledes: framir hjgrpings bgrvar
(o: Atles krigere) seldu hjaldr-gims hristi (o: Gunnar) hugbyggd vegins
tyggja (den dræbte konges, o: Hognes, hjerte). Sætningen hann fekk
harma sinna opfattes NN § 490 som et sidestykke til svå på Gudrån
sinna harma GuSrunarkv. III11; i begge tilfælde synes hefnd el. lign.
at være underforstaaet (se bl. a. Bugges Eddaudgave s. 275, LP2 og
Neckels Eddaglossar under piggja). Der tænkes da her paa den hævn,
Gunnar faar, idet Atle kort efter bliver dræbt. løvrigt fremgaar det af
Rugmans afskrift at sinna har været delvis utydeligt i originalen;
maaske har der staaet stinna . . .
A. Holtsmark foreslaar at supplere og rette 1. 5 til heldr Gunnafri]
l) Se ovenf. s. 17. Paa grund af allitterationen har der været stærk fristelse til
at læse ordet urigtigt i U; JS1 har derfor beldo (ligesom FJ i teksten), JS2 derimod
seldo, hvortil knyttes en note: »heldr en heldo*.