Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 48

44
Vers 5 a og b
(teksten s. 34—5).
Versemaalet nævnes ikke. I Rugmans ruinhob udskilles med lethed
enkelte hele linjer, f. eks. (a-linjer): Heldr var Helgi mildr eller had i
hjdlms vid pjod, (b-linjer): bgdvar tungi å stgd eller hvit klofnadi rit.
Det er da indlysende at versemaalet er det som i Håttatal kaldes hinn
mesti stufr, jfr. Håttatal vers 51. FJ’s deling af linjerne er mislykket.
Det samme gælder størstedelen af Kocks bemærkninger NN § 3114.
Helten er Helge, sandsynligvis Helge Hundingsbane. At han nævnes
her, efter Sigurd, Hogne og Gunnar, kan forstaas som et vidnesbyrd
om, at digteren har betragtet ham som Sigurds (halv)broder, ligesom
Vplsunga saga og visse Eddadigte gør.
De to vers behandles herefter under ét. Delt efter linjer faar de denne
form:
Hældr var Helge milldur
hiorva.........oc gegn
hade hialms vid J>iod
4 hin................
gerdest gera hardur
gnijr en ordo.......
............flaug
8 ba/j)var tungi astod
huit clofnade rit
biode..............
............fecc gagn
væitti wisir nijtr
.......fuslehga fliot
14 fænris atti bæn
ægg sundrade legg
gauz en gerde........
20 .... malmz sacadur hialmur.
Resultatet er for saa vidt overraskende som man tvinges til at antage
at de to vers har bestaaet af 20 linjer, i stedet for de ventede 16. Skønt
versene er fragmentariske, er der saa meget bevaret, at dette resultat
staar fast. Ifølge Rugman, som heri maaske følger det gamle haand-
skrift, slutter a-strofen med 1. 8 ovenfor, saaledes at de to strofer faar
ulige længde; den ene har 8, den anden 12 linjer. En anden mulighed er,
at der foreligger to strofer paa 10 linjer hver, saa at der skal deles efter
rit 1. 10. Ti-linjede strofer kendes ogsaa fra Kråkumål, hvor linjerne
dog har en anden form.
Varianter: 2 gegn S, Regn (<gegn) U; 3—4 piod hin (n understreget)