Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Page 50

46
hvit klofnaSi rit,
bloSi [busti æSr,
bragna vinr] fekk gagn,
veitti visir nytr
[vprgum cerna bjprg]
Verbet bysja er kun overleveret intransitivt (byss mér bl6d dr pessi ben).
Men ligesom det synonyme spræna kan være saavel transitivt som in-
transitivt (und sprændi legi raudum; blod sprændi å brand), kan for-
holdet have været med bysja. Et tredje synonymt verbum fnijsa kendes
kun transitivt (raud fnysti ben biddi).
Udtrykket bragna vinr forekommer 6 a.
visir er den almindelige nominativform i S (og U); den forekommer
ogsaa 10 a3, 18 b6, 36 a3, 40 b7. FJ retter overalt til visi, jfr. LP2, hvor
det hævdes, at formen visir næppe er ældre end 14. aarh. Casus obliqvi
har i S (og U) formen visa 17 a7, 37 b6, 40 b2.
Af de resterende 6 linjer er én helt tabt. De andre kan have haft
omtrent denne form:
[ætt] fuslega fljot(t)
fenris åtti ben,
egg sundraSi legg
Gauts, en gørdi[sk mætr,
gunn-]malms, sakadr hjalmr.
fenris ætt ulvene (ligesom varga ætt m. m.). Hvis teksten ovenfor er
rigtig, er meningen naturligvis den, at Helge har tilføjet sine fjender
saar, som han overlod til ulvene for at suge blod deraf, ‘ulveslægten
ejede saarene'. Men sotti vilde passe bedre end åtti . . .
De tre sidste linjer kan opfattes: gunn-malms Gauts (krigerens) egg
sundradi legg, en mætr hjalmr gordisk sakadr (beskadiget; »galea vitiata
est« Rugman, jfr. i prosa: var eigi bord sakat i skipi peira).
Vers 6 a og b
(teksten s. 32—3).
Det fremgaar baade af S og U, at versemaalet i det gamle haandskrift
ikke har været angivet ved navn. Senere har Rugman i U indsat navnet
prihent, uden tvivl efter Håttatal, hvor det samme versemaal findes i
strofe 36 og kaldes prihent.
Helten er Ragnar lodbrog. A. Olrik bemærker: »Da Rognvald lader
Ragnar og hans sønner komme som umiddelbar fortsættelse af Volsung-
ætten og selv foran Skjoldungerne, må han have kendt det islandske
sagn, hvorefter Ragnars hustru Aslaug var datter af Brynhild« (Kilderne
til Sakses Oldhist. II, 1894, s. 95). Dette kalder Jan de Vries (Zeitschr,
f. deutsche Philol. 53, 1928, s. 259) »eine durchaus unsichere Annahme,
welche dadurch noch mehr geschwacht wird, dass der gar nicht hierher-