Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Page 59

55
Om tolkningen af 1—4 kan der ikke være nogen tvivl. Kock forstaar
linjerne ligesom FJ, men interpunktionen NN § 1159 er den tydeligste.
6 At væita er fejl for pæita har allerede SE set (Rugman har for-
vekslet p og angelsaksisk v). Forklaringen af det foregaaende at flæg
er ikke sikker, og en rettelse synes uundgaaelig. Hele linjen skrives
NN § 1159 Sleit, beit at flaug peila og oversættes »Spjutet slet och bet
i flykten«; her skulde da foreligge præp. at med akk. ‘efter’, saaledes
at den nøjagtige oversættelse var: (idet det standsede) efter flugten.
Rugman kunde eventuelt have læst et fla/g som flæg, ligesom i 39 a8 og
ligesom 31 b dæcr kan antages at gengive et da/cr i originalen. A. Holts-
mark bemærker: »Når vi tar hensyn til de tilfelle av diftongforenkling
som er nevnt s. 105, er det ikke urimelig at vi her bør rette til flægg,
og lese atflægg pæita. Et *atfleygr fins riktignok ikke ellers, men det er
et naturlig adjektiv til verbet fljuga at ‘fly på, overfalle’ (Fritzner),
sml. vidfleygr og algeyminn. Altså: ‘Den lange sliretunge sang, lansen
som fløy til angrep, slet (og) bet’«.
7—8 har i S formen:
bar ]aar er budlungur hæ . . .
biart snart i stijr hiarta.
Af tidligere tolkninger er Kocks den eneste, der opererer med en an-
tagelig ordstilling (NN § 1159); han finder i U’s hæri (af FJ læst hari)
verbet hara (‘se stint, orubbligt, bistert’) i præteritum. Men dette ver-
bum, som kun kendes fra et eddadigt, hvor det bruges om en maabende
jætte, vilde her gøre en besynderlig virkning i omtalen af en kæmpende
helt. Man kan utvivlsomt roligt se bort fra denne forklaring.
Ordet er 1. 7 forstyrrer rytmen (virkningen af de to rimstavelser i
linjens begyndelse svækkes, hvis en af dem faar en tryksvag tilføjelse),
og bør sandsynligvis udelades. Dette er ogsaa gjort af FJ, hvis tolkning
der ellers ikke er grund til at referere.
Rimet kræver at hæ . . . udfyldes hær- (eventuelt = normaliseret her-),
hvortil kommer en endelse bestaaende af én stavelse. Mon ikke blot
hæri, komparativ af har? Med støtte i udtryk som verda ædri, verda efri
(f. eks. poltiz pat engi madr vita, hvårir par mundu efri verda Eirspennill
3092), hafa efra hlut, bera hæra hlul, vil man umiddelbart forstaa budlungr
hæri som ‘den sejrende konge’.
Vers 10a og b
(teksten s. 33).
Versemaalet kaldes hinn grænlenzki håttr; det genfindes med samme
navn i Håttatal 71. Kun tilføjer Snorre den finesse at de ulige linjer
faar halvrim, hvilket i nærv. vers blot forekommer sporadisk (rudr nam
rjoda).
Helten kaldes Sigurhr, uden tvivl SigurSr ormr i auga, en af Ragnar
lodbrogs sønner.