Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 60

56
10 a. Der er ingen varianter.
3 scap er fejl for scop o: skdp JS1 (samt SE osv.).
7—8 skrives girdr en gerde sa \ snarpa scarpa, hvilket aabenbart er
fejlagtigt, da allitterationen mangler. JS2 bemærker om sidste linje:
»metr. poscit: garpa snarpa«, men hvad betyder da girdr? FJ digter
linjerne helt om, saaledes at kun to af de seks overleverede ord bliver
staaende; af disse to ord flyttes det ene.
Af S fremgaar at Rugman ikke har læst ordene girdr en med sikker-
hed, da han underprikker dem. Her maa fejlen søges. Ordene girdr en
skal sandsynligvis afvises som fantasilæsning og et ord for kamp sættes
i stedet, sverdhrid (skr. sværdrid), snerru el. lign. Det første har den for-
del, at enkelte bogstaver derfra genfindes i Rugmans læsning:
*sverhhri5 gørhi så
snarpa, skarpa.
10 b. Varianter: 3 linz S, lidz U (linns FJ ved konjektur, som saa-
ledes bekræftes ved S); 7 sveitta S, sueita U.
Verset kunde oprindelig have lydt saaledes:
Spurha ek hraustan
[hjalma jalma,]
pann linns legu
lesti, festi;
lét opt jpfurr
ar[na barna
sessa] sveita
saddan gladdan.
Her opfattes festi med FJ (men i modsætning til NN § 3116) som
akkusativ af festir; kenningen skulde være hjalma jalma (hjelmlarmens,
d. v. s. kampens) festir ‘kriger’.
3 pann indleder en relativsætning, oprindelig vistnok pann’s.
6—7. Den formodede kenning arna barna sessi ‘ørnebørnenes kamme-
rat’ er af samme art som arnar eidbrodir, jfr. Meissner s. 23—25.
Vers 11 a og b
(teksten s. 35).
Versemaalets navn blev ikke angivet i det gamle haandskrift. Ud fra
de bevarede rester af de to vers kan det med sikkerhed bestemmes som
en runhenda med samme linjelængde som i drottkvæSr håttr (for saa
vidt kan Håttatal 88 sammenlignes) og med samme rim i alle 8 linjer.
Helten kaldes Hvltserkr. De foregaaende strofer har handlet om
Ragnar lodbrogs sønner, og det er da sandsynligt, at det er Hvitserkr
hvati, en af Ragnarssønnerne, som menes her. Imidlertid gaar digtet