Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Side 67

63
[Haki............hrekja —] rekja
hygg ek mær5 um kon [tyggja — . . yggja],
5 FJ udfylder: [tyndt] herr fyr hjgrvi fjgrvi.
7 FJ udfylder: svan frdk blods til benja [spenja],
8 Stavelsen egg (eventuelt begg-, hregg- el. lign.) har staaet paa linjens
første eller anden trykstærke plads. Der har vistnok været syntaktisk
sammenhæng med den helt tabte 1. 6. Det kan ikke ses, om leggja er
infinitiv eller gen. piur. af leggr (jfr. 9 a6 25 b 4).
14 b. Varianter: 4 lestost S, letost U; 7 atstodost S, åstodost U; 8 ritar
huijtar S, rijter huiter U.
Følgende restitution foreslaas:
Frægr stilflir lét falla snjalla,]
fekk Joengill sér gengi, drengi;
[galdra kejnnir gunni kunni,
grib lestusk £>å, [ISja niøja;]
auSveitir drap yta nyta;
almr sparn [drifi] malma hjalma;
at stpddusk f)å oddar, broddar;
[itrar] sprungu ritar hvltar.
1. Udfyldningen maa betragtes som sikker; sætningen i denne linje
afsluttes med drengi 1. 2. At stil er en del af ordet stillir har allerede
Rugman set (han oversætter de to første ord: »Celebris rex«),
3—4. JS1 2 * * * 6 foreslaar [grendi hi]nn er gunni kunni \ grid letost pa [sara
skara], men dette er uantageligt, da første stavelse i b-linjen skal rime
med de to sidste trykstavelser i samme linje. FJ optog konjekturen, men
ændrede 1. 4: [grendi hi]nn, er gunni kunni, \ grid létuskpå, [vidnis nidja];
heller ikke dette er muligt, da de to sidste ord i linjen skal danne fulde
rim. NN § 2072 nævner muligheden idja nidja, men uden at foreslaa den
udfyldning af 1. 3, som i saa fald er nødvendig. Idja nidjar ‘jætterne',
jætternes galdr ‘guld', guldets kennir ‘mand’. For galdra kunde der ogsaa
indsættes glys-måls, glo-måls el. lign., for [ke]nnir ogsaa [si]nnir eller
[spejnnfr.
6. Den foreslaaede udfyldning skulde betyde ‘buen (almr, kollektivt)
stødte til hjelmene med en malmbyge’. Lignende udtryk i vers 20 b
bendr spam almr til unda boga stgrrum.
7 stodost skal, som rimet viser, ikke læses stodusk, men stgddusk;
stedjask at ‘stilles mod hinanden’, ligesom skridask at ‘krybe mod hin-
anden’ (flatir skridusk menn at Skjdigtn. IIA42).
8 itrar foreslaaet af FJ.
rit kendes i LP kun som konsonantstamme, piur. ritr. U har rijter
huiter, og dette følges i Skjdigtn., hvor pluralisformen ritir altsaa aner-
kendes, medens hvitir føres til broddar i foregaaende linje. Forbindelsen
Håttalykill enn forni.
5