Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Side 71

67
7. Linjen mordkennir gaf rngnnum minder om mordkennir galt mgnnum
i Arnors Dorfinnsdråpa (Skjdigtn. I A 346), der er digtet om en jarl
paa Orknoerne.
8 moe (moe U, o = o) rettes af JS1, SE osv. til moins.
agiæta beholdes af SE, men en saadan brug af adjektivets bestemte
form er meget paafaldende i et skjaldekvad. FJ ændrer derfor til ågætum.
Vers 19 a og b
(teksten s. 25).
Versemaalet kaldes i overskriften balkarlagr, en form der ikke kan
være rigtig. Det genfindes i Håttatal 97, hvor det kaldes balkarlag.
SE's rettelse -lag (som allerede findes i JS1) er utvivlsomt den rigtige,
medens -slagr (FJ) maa afvises. Det karakteristiske for versemaalet er
to rimstave i a-linjerne, ligesom i drottkvætt. Ligheden med drott-
kvætt understreges yderligere i Håttatal ved at der ikke forekommer
optakt; derimod har nærv. vers optakt i flere tilfælde.
Helten er Helge, vistnok Frodes sønnesøn (ifølge Skjpldunga saga,
Aarb. f. nord. oldk. 1894 s. 112) og Rolf krakes fader (baade i de fore-
gaaende og de følgende vers omtales danske sagnkonger).
19 a. Varianter: 2 hidrfa S, horva- U (i afskriften JS1 uden bemærk-
ning gengivet hjorva).
19 b. Varianter: 6 af S, of (< af) U.
2 scælkingar. Ordet skrives i andre kilder med au, a/, å, o eller e i
rodstavelsen, se Skjdigtn. IA 167 (Hallfr. Lausav. 5), 344 (Dorfinnsdr. 5),
663 (Dulur IV, 1, 7). Nærv. form svarer til skelkingr, som nogle gange fore-
kommer. Ordet forbindes LP1 med verbet skelkja ‘terrorem injicere'
(jfr. ogsaa skelkr, m.), saaledes at skelkingr egentlig skulde betyde ‘ter-
rorem inculiens’. Derimod regner Falk i Waffenkunde s. 60 med skølk-
vingr som ordets oprindelige form.
5 atto o: åtu (Rugman, jfr. oversættelsen nedenf., SE).
6 af har Rugman i S senere rettet til of (han oversætter: »aqvilæ
pascebantur iuxta regis satellites«). Ændringen er ubegrundet, og SE,
som kun kendte læsemaaden of, har derfor rettet tilbage til af. Jfr.
Hhund I 547 8.
8 rægkæste o: (h)rækesti (SE; ogsaa Rugman oversætter 7—8: »ad-
volaruntque corvi provolutis cadaveribus«). Det foreg, ifir ændrer FJ
til of, idet yfir som præposition skal være en sen form (LP2 under yfir);
det er dog at bemærke hertil, at brugen af yfir som præposition er fuldt
udviklet i de ældste islandske haandskrifter, hvorfra der ikke kan være
noget langt spring til nærv. digts tilblivelsestid. Paa den anden side
findes of 27 b7, og det overleverede firir maa læses fyr 38 b2.