Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Side 76

72
NN § 2075 (‘stred’, ‘utkåmpade’) og § 3396 U. A. Holtsmark foreslaar
flg. tekst for 1. 3—4: pvi at mar(g)kostigr [nar] *mesti | mildingr ok vann
hildi. Denne tekst har to fordele: den tager hensyn til Rugmans lakune
i 1. 3 og beholder det overleverede ok i 1. 4. Men kan begrebet ‘den største
konge’ i et skjaldekvad udtrykkes mesti mildingr? Normalt bør det
hedde mestr mildinga.
5,10. Der er ingen grund til med FJ at udelade ordene hann og pat
i omkvædet.
6—9. Der maa indføres et par smaa rettelser: 7 fyrir (firir SE,
fyr FJ) for ferir, 9 polis (FJ) for vollz. Et par andre rettelser bekræftes
ved S: 6 af FJ (hvor U har at), 8 pat NN § 2541 (hvor U har par). Teksten
bliver saaledes:
trauSr var lundr af lpndum
linns *fyrir Jæim at sinna
(svipr vard at ])at sverSa)
såra *polls ok golli.
‘Krigeren (lundr såra polis linns) var uvillig til at gaa fra land og guld
for ham (peim vistnok dat. sing., nemlig HlpSr); derefter blev der sværd-
tummel’.
10 sem, rigtigere maaske enn ligesom 22 a5, 22 b5.
Vers 23 a og b
(teksten s. 26—7).
Versemaalet greppaminni findes med samme navn i Håttatal 40;
der er dog den forskel, at medens nærv. vers i de fleste linjer ingen rim
har, er strofen i Håttatal rimet som i almindeligt drotkvædet versemaal.
Heltene er de forskellige personer i Hjadningekampen (jfr. SnE I
432 ff., Saxo 1931 I 131—34). Der forekommer navnene Hedinn, Hildr,
Hjadningar, Haraldr, Hggni, Hjarrandi. Navnet Haraldr er her paafal-
dende, ti ingen person med dette navn kendes fra andre fremstillinger
af Hild-sagnet. JS1 har derfor i marginen skrevet Hogni?, medens
FJ ændrer navnet til Hedinn (*Hedinn raud hvassar eggjar 23 b6). Hertil
maa dog bemærkes, at Håttalykill forudsætter en sagnform, der ikke
har været helt den samme som i Snorres Edda eller hos Saxo. Dette
ses særlig af den sidste linje i 23 b, hvor Hjarrande omtales som del-
tager i begivenhederne, medens han i SnE kun nævnes i forbigaaende
som Hedins fader. Muligheden af, at ogsaa en Harald kan have spillet
en rolle i denne sagnform, kan ikke afvises.
23 a. Varianter: 1 ngma S, nema U; 5 ræd . . . næma S, rædur . . .
nema U; 8 hilldr S, Hildi U. — Konjekturerne 1, 5 næma (FJ), 5 réd
(SE), 8 Hildr (JS1) bekræftes saaledes ved S.
2 hveir skal være hverir (JS1, SE osv.).
3, 7 sijd arla har Rugman opfattet som to ord (sid og årla; han over-