Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 85

81
bliver der ingen mening i 1. 6; objektet for rak maa være vita laudar,
og flolta (gen.) hører til traudr.
7 gulli; der er ikke grund til at rette til golli, skønt denne form er
rimbestemt i vers 22 b; her skal der være halvrim (poll-:gull-), skønt
helrim kan tillades.
Vers 29 a og b
(teksten s. 28).
Versemaalet kaldes idurmælt (i Skj digtn. B urigtigt normaliseret idr-);
det genfindes med samme navn i Håttatal 47 (i Codex regius skrevet
ipvr mælt, Snorra Edda 1931 s. 2364). Som sædvanlig er det strengere
gennemført i Håttatal, hvor hvert linjepar har den samme stavelse tre
gange, medens nærv. vers enkelte gange nøjes med ‘etymologiske rim’
(jfr. s. 128).
Helten er Styrbjørn den stærke, en historisk person fra 10. aarh.s
sidste halvdel, omtalt bl. a. i Heimskringla, Knytlinga saga, HeiSreks
saga og Styrbjarnar Jjåttr (Flat. II 70 ff).
29 a. Varianter: 4 vnz S, und U.
2 megin-snimma »adeo iuvenis« (Rugman), »perquam mature, prima
jam ætate« (LP1).
3 hialldre. FJ retter til hildi, hvilket ogsaa er fristende, da man der-
ved faar stavelsen hild- tre gange, saaledes som versemaalet kræver.
Imidlertid svarer hild-:hjald-:hild- til 29 b1-2 hilm-:hjalm-:hjalm-, og
i det sidste tilfælde er ingen rettelse mulig.
4 vnz, saal. har der sikkert staaet i originalen (da Rugman i S efter-
ligner z-formen); det rigtige maa være und, saaledes som Rugman selv
har set (U).
7 wida giver rim (med -fæd-) og mening, men maa dog ændres til
vgrgum (SE) eller snarere vargi (FJ), dels for at faa stavelsen varg-
to gange i linjen, dels af hensyn til margum 1. 8, som ellers svæver i
luften.
29 b. Varianter: 6 vig fræijr S, vig-rrjjr U (< vig-frqir), 8 gunn
fræijr S, gunn-fræij U (< gunn-fræijr).
2 hialm scur er meningsløst; der mangler et med hjalma sideordnet
led. SE har foreslaaet hjalmskod.
3 scillde, FJ indsætter for versemaalets skyld formen skjaldi (jfr.
Skjaldesprog s. 56). Om denne rettelse gælder det samme som om hildi
for hjaldri vers 29 a3.
4 sciell fimur staar aabenbart for skjald-fimr (JS1, SE osv.), som
versemaalet kræver.
3—4. Udtrykket koma i bug skildi sammenstilles i LP2 (ligesom i LP1)
med krjåpa i bug skjaldar og hrøkkva i bug skjaldi ‘krybe i læ af det
hvælvede skjold’. Dette kan ikke være rigtigt. De to sidste udtryk be-
tegner en handling, der tyder paa fejghed; men her er det meningen at
rose heltens tapperhed. I Skj digtn. oversættes da ogsaa anderledes:
6*