Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Síða 94

90
35 b. Varianter: 1 gramr S, gram U; 2 gecc S, feck U.
1—2. Rugman har i U gjort sit til at tilsløre disse linjers rigtige form,
idet han flytter . . udr (som aabenbart hører hjemme il. 1, da det danner
rim med Gudur) ned i 1. 2. Som følge deraf ændrer han ogsaa gecc til
feck (han regner med at hovedstaven g har staaet i linjens første ord,
og der maa da ikke staa et andet g i begyndelsen af en trykstærk sta-
velse i samme linje). De restitutioner, der er foretaget med U som
grundlag (SE, NN § 1165) er mislykkede.
Det ses af S, at 1. 2 har formen gekk herr her jask. Det er en linje af
samme slags som i vers 12 og 15: audbjodr pjodum, mordalfs skjalfa,
gedvangs strangri, baugnjotr grjoti. Kocks kritik af linjen gekk herr berjask
NN § 2540 er uberettiget.
Der kan næppe være tvivl om, at 1—4 skal restitueres saaledes:
Gubr var, en *grams [n]i«3r,
gekk herr berjask,
flotta, par er feli drott,
fuss, trauS(r), kvik, dauS.
De fire adjektiver i 1. 4 skal fordeles saaledes mellem de foregaaende
sætninger: Gudr var kvik, en grams nidr flotta traudr, gekk herr berjask
fuss, par er feil drdlt daud. ‘Kampen var livlig, og kongesønnen (var)
uvillig til at flygte; hæren gik villig til at kæmpe, der hvor krigerskaren
segnede død om’. Rugman har i 1. 1 set sidste del af n foran i; derfor
læser han . . udr.
5 pad rettes af SE til par.
8 suang . . . lang skal være svgng . . . Igng (JS1). Linjens første ord
skal skrives full svQng (SE, NN § 2081, mindre rigtigt full-svQng FJ):
‘den sultne ulveslægt syntes mæt der’.
Vers 36 a og b.
(teksten s. 32).
Versemaalet har intet navn her, men det er det samme som draugshåtlr
i Håttatal 30; det karakteristiske for versemaalet er den regelmæssige
form, som de lige linjer har: -f- x X -±- X med rim i første stavelse.
Helten er Olaf Tryggvason (t 1000).
36 a. Der er ingen varianter (3 væit S, veitt U).
2 slidra bryggja forklares i LP1 under bryggja som ‘skjold’, under
slidr som ‘sværd’, »pons vaginarum, gladius (ob latitudinem laminæ)«;
den samme inkonsekvens gaar igen i LP2. Forklaringen ‘sværd’ synes
at være den eneste mulige (ligesom f. eks. slidra tunga 9 b), skønt bryggja
ellers ikke forekommer som hovedord i sværdkenninger (jfr. Meissner
s. 32, 155).
8 sijnscar maa staa for sy(g)nskar (JS1, FJ). Jfr. at Hallfred kalder
Olaf Tryggvason Sygna ræsir (Lausav. 10, Skjdigtn. I A 169).