Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 100

96
Ipguflokkr 3 (Skjdigtn. II A 88); en anden betydning ‘rulle, snorke’
(jfr. lét haft i holsårum FostbræSra saga s. 213) foreligger hvor et ord
med betydningen ‘saar’ er subjekt, f. eks. nærv. digt 21 b.
FJ forstaar linjen anderledes. Han opfatter raul som rautt, neutr. af
adjektivet raudr (jfr. f. eks. bæiti 17 b4, hat 18 a5 = beitti, hått, se nær-
mere s. 106). Kommaet efter blod (som vistnok er indsat af Rugman)
slettes. Linjen faar da formen rautt blod rann pjéd ‘det røde blod strøm-
mede ud af folk’. Der kan ikke udsættes noget paa denne tolkning:
mér rennr blod er det samme som mer blædir (På felck Einarr lag af
spjåti å sidu, ok rann honum mjgk blod Sturl. I 924 *5). Nogen tvingende
grund til at regne med en norsk udtaleform i 1. 5 er der saaledes ikke.
At digtet overalt ellers har h foran r bevaret, støtter FJ’s tolkning.
7—8 kan læses som de er skrevet i haandskriftet, og raudsk er da
præt. af rjédask ‘rødfarves’. At buen (almr) rødfarvedes er ganske vist
ikke noget heldigt udtryk, da buen var det vaaben, som i en kamp var
mindst udsat for at blive blodigt. Kenningen almrjodandi (Brands-
flokkr 2, Skjdigtn. II A 89), »eine ungliickliche Variation von sverd-,
eggrjddandi« (Meissner s. 335), viser dog at man har lov til at regne
med rjéda ‘rødfarve’ her, selv om man maa give KG ret (Efterl. skr.
II 87) at malmr vilde passe bedre end almr.
Hvis linjerne læses:
almr hrauSsk, hræ bauøsk
hrafns ætt éslætt,
kan hraudsk forstaas paa to maader. Det kan komme af hrjéda i be-
tydningen ‘rydde’ (hrjoda skip, Ormr hraudsk, beit hrudusk), saal. FJ,
som i LP2 oversætter almr hraudsk »buen ryddede sig, udsendte pile«
(i Skjdigtn. B: »buen skød kraftig«). Det kan ogsaa komme af hrjåda
‘rødfarve’ (= rjéda), som forekommer hos DjoSolfr Arnorsson (Magmis-
flokkr 22, Skjdigtn. I A 367): réd herkonungr hrjoda \ hneitis egg i sveita.
Hvordan det saa hænger sammen med det uetymologiske h i denne form,
om det eventuelt kan staa i forbindelse med en begyndende norsk usik-
kerhed, bliver et andet spørgsmaal. Hovedsagen er her, at for et hrjoda
i samme betydning som rjéda kunde Håttalykils forfattere paaberaabe
sig en anset tidligere skjalds autoritet.
8 rams ætt. JS1 gengiver dette i ét ord ramsætt; derfra stammer de
besynderlige misforstaaelser i LP1 (under ramsætr) og hos KG i Njåla
II 868, idet ordet begge steder deles foran s. Først FJ forstod ordene
rigtigt.
éslætt »står adverbielt til baudsk, usløvt, dvs. dyktig« (A.Holtsmark).
Vers 40 a og b
(teksten s. 31).
Versemaalet kaldes ålagshåttr. Det genfindes i Håttatal 27 (jfr. ogsaa
26) med samme navn (SnE I 637 noten, II 371). Karakteristisk for