Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Side 102

98
Vers 41 a og b
(teksten s. 31).
Versemaalet kaldes skjalfhent. Dets ejendommelighed bestaar i, at
stuQlar i de ulige linjer staar saa langt fremme som muligt, d. v. s. i
1. og 2. trykstavelse. Det ligner derved nærmest tviskelft Håttatal 28
(SnE I 638, II 371); af kommentaren til denne strofe ses, at tviskelft
betragtes som en slags skjalfhenda. Desuden er i Håttatals tviskelft
rimstavelsernes stilling reguleret, hvilket ikke er tilfældet i nærv. vers.
Helten er Magnus barfod (t 1103).
41 a. Varianter: 5 -nijtur S, -nittur U; 6 osialldan S, oscialdann U
(jfr. 29 b4); 8 drtf S, dræif U. Se ogsaa nedenf. om hauka 1. 3.
1 i maa udelades (SE).
3. Foran strætes har S lakune, saaledes ogsaa U først, men her er den
udfyldt med ordet hauka. Dette ord passer her fortræffeligt. Enten har
Rugman lavet en ualmindelig heldig konjektur, eller ogsaa har han ved
nærmere undersøgelse læst noget mere i sin original end han kunde
første gang.
5. For U’s . . . etter foreslog SE gætir, en konjektur som støttes ved
at S har . . eter; hvis originalen har haft giæter (jfr. giætte 4 a2), mangler
der i ordets begyndelse netop to bogstaver og en del af det tredje.
Egda gætir er en kenning af samme art som Noregs gætir, Dofra drottinn,
Sogns gramr o. lign. (Meissner s. 353). FJ’s forslag stillir, som ikke har
nogen støtte i haandskriftet, var et tilbageskridt. JS2 og Kock NN
§ 2085 foreslaar sættir.
7 swall firir skal, som Kock ved en overbevisende konjektur har
foreslaaet (NN § 2085), rettes til sval-fårr (at firir var fejl for furr havde
FJ set); sval-fårr skjaldar ‘skjoldets kolde flamme’, ‘sværd’ (jfr. bl. a.
svaltungur rekninga Skjdigtn. I A 276, svalr brandr Håttatal 18).
dreij maa udfyldes drey(ra) (SE).
8 svæitir . . . næitir skal være sveiti . . . (hjneiti (SE) eller sveita (dat.)
. . . <hjneiti, jfr. vers 21 a8.
5—8 faar altsaa denne form:
Allnytr EgSa [gjætir
ésjaldan rauS skjaldar
♦svalfur seggja drey(ra),
♦sveiti dre(i)f å *hneiti.
41 b. Heraf er kun første linje bevaret; den indeholder kun subjektet,
en kenning for en kriger; gondla er fejl for gondlar, normaliseret Ggndlar
(JS1).
Hvor meget fortsættelsen har fyldt, kan ikke bestemmes. Det er
rimeligt at tænke sig at vers 42 ab har handlet om Sigurd Jorsalfarer
(t 1130), vers 43 ab om Harald giile (t 1136). Men det kan ogsaa tænkes,