Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 147

TILLÆG
Da denne bog forelaa i 3. korrektur, blev jeg opmærksom paa, at Gisli
Brynjiilfsson d. y. (f 1888) har efterladt sig manuskript til en paatænkt
udgave af »Claves antiquissimæ metricæ tres«, nemlig Håttalykill enn
forni, Snorres Håttatal og Lopts Håttalykill (Ny kgl. sml. 3319, 4to).
Det har været meningen, at arbejdet skulde fremkomme som supplement
til den Arnamagnæanske udgave af Snorres Edda; i sin foreliggende form
er det dog skrevet paa dansk, medens udgaven benytter latin. Arbejdet
er skrevet efter 1856, da slutningsheftet af Safn til sogu Islands I citeres;
paa den anden side er det ældre end 1872, da der findes senere tilføjede
anmærkninger med denne datering.
Teksten til Håttalykill er afskrevet efter JS1 (der er ogsaa vedlagt en
anden afskrift af JS1, som ikke er med G. B.s haand). G. B. har set, at
vers 3 handler om Hogne, 8 om Ivar, 14 om Hake. Ved vers 13 har han
skrevet »Haddingr (Gramr?)«, uden tvivl fordi det foregaaende strofepar
handler om Svipdag (hos Saxo har Gram og hans søn Hadingus et mellem-
værende med Svibdagerus). Vers 27 formodes at handle om Glåfr
liSsmannakonungr, og i en anmærkning til strofen hedder det: »den
samme som Gave-Ref efter Gautrekssaga forærede en Hjælm, og laante
derpaa hele hans FIaade af?« (jfr. her s. 77).
G. B. har nogle konjekturrettelser, som senere uafhængigt af ham er
foreslaaet af andre eller bekræftes ved S: 3b6 hældu (JS1 har heldu),
13a4 hug[landi], 13b2 galdr, 14b8 itrar. . . hvitar (den sidste form be-
kræftes ved S), 15 overskr. Nåhent, 22b1 HlQdr, 22b2 haudrs (bekræftes
ved S), 22 b8 pat (bekræftes ved S), 24 a2 haf s, 27 b1 å folkstigu, 41 a5 sæltir.
Af andre mere tvivlsomme konjekturer kan nævnes: 3b8 hugdyggd, 18b4
sæpvengjar, 23b6 Hedinn (f. Hæri). Enkelte af disse konjekturer er senere
tilføjet med blyant i marginen (her forekommer dateringerne 1872, 1873
og 1883); ellers indeholder arbejdet ikke tekstkritiske bemærkninger, og
teksten er heller ikke oversat.
Fra G. B.s indledning og anmærkninger kan følgende punkter nævnes:
Flallr ]>6rarinsson siges at have været »uden Tvivl af den med Orknø-
jarlerne beslægtede SiSumanna-Slægt i Island« (jfr. her s. 5; G. B. tænker
sikkert paa Rpgnvaldr Mærajarl som den fælles stamfader). Schroders
fantasier om en membrancodex med Ragnvald jarls Håttalykill i Stock-
holm (jfr. her s. 22) forklares som en forveksling med Perg. 4to nr. 23,