Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 128

126
hvormed han kommer for skade at berige navnevokabularet; kun Isvasnur pá Flemlose 1
(p. 35) skal anfores; is uas nur er i virkeligheden es was NaR[a gopi], d.e. som var Norernes
gode (jfr. ogsá fTorup T p. 56, Sjörup p. 87 og Tryggevælde p. 119). Pá den anden side noterer
man med glæde, hvor smukt Worm forklarer h i Hrafnunga-Tofi pá Læborg-st. (p. 181)1).
Men mens de moderne runeværksforfattere altid har deres egne undersogelser, aftryk, tegnin-
ger eller fotografier som grundlag for deres redaktion, havde Worm kun Skonvigs, af og til sup-
pleret med en præsts eller en tilfældig undersogers afskrift. Intet under, at han af og til folte sig
foranlediget til at rette i dette materiale, nár han fandt afskrivningerne helt meningslose. Hvem
kan egentlig fortænke ham i, at han pá fTorup M (p. 59) retter Skonvigs meningslose ^fl til
qft, eller er det til at undre sig over, at han pá snittet af fAvnslev retter 'iTH'lt- til HT+lt, da
han ikke kender * med værdien a, men kun i betydningen h; og han vidste ikke af selvsyn, hvor
nagelfast forlæggets læsning var. Den sidste rettelse har han ogsá gjort rede for, men der er andre
tilfælde2), hvor han retter i snittet uden at meddele det, hvad man kan konstatere ved sammen-
ligning med Skonvigs tegninger; og af og til glemmer han, at han har rettet, og diskuterer i sine
kommentarer den form, Skonvigs tegning har, mens snittet er ændret pá dette punkt3).
I det hele er det mærkeligt, hvor lidet omhyggelig Worm har været med sin korrektur af snit-
tene, der —- som det ses under gennemgangen af de enkelte sten —- ofte er ret fejlfulde. Man
má tro, at han overhovedet ikke har haft dem til gennemsyn, men man kunde nok have forlangt,
at han afpassede sin text efter de afbildninger, han stillede til læserens disposition. Og selv om
Worm forst pá et relativt sent tidspunkt har fáet udfort ‘klicheerne’, lang tid efter at den egent-
lige redaktion var tilendebragt, har han haft rigelig lejlighed til at kommentere dem og gore
opmærksom pá fejl og afvigelser; en sammenligning mellem Worms trykte text og hans i ho-
vedsagen bevarede manuskript viser nemlig, at han i hoj grad har arbejdet báde med og i kor-
rekturen; der er et væld af afvigelser fra manuskriptet: lange passager i den trykte text findes
ikke i MS, og omvendt er store stykker i MS udeladt i tryktexten. Smáændringer findes i masse-
1) Jfr. Jakob Benediktsson o. c. p. XV: »Runic research
soon became Worm’s chief interest. Here he, however, at
once came up against a long series of linguistic difficulties.
It was then a natural idea that the inscriptions might be
better understood and explained by means of the Icelandic
writings, the language of which Worm, like his contempo-
raries on the whole, considered identical with the language
of the runic inscriptions, as he also took it for granted
that the eldest Icelandic writings must have been written
in runes«.
Benediktsson viser videre, hvorledes Worms interesse
for islandsk sprog gik hánd i hánd med hans lyst til at
samle gamle, islandske manuskripter — det heldigste ud-
fald af dette er kendt, Codex Wormianus — og konstaterer,
at Worms nære ven og ‘samarbejder’, Stephanius, blev
endnu ivrigere end Worm efter at stifte bekendtskab med
islandsk og efter at samle pá islandske hándskrifter. »He
seems to have acquired some greater knowledge of the
language than Worm, whose understanding of Icelandic
never reached beyond the initial stages« (p. XVIII).
2) Rettelsen pá fTorup M havde han meddelt i sit manu-
skript, men denne passus er udeladt i den trykte text.
3) Fx. pá Gunderup 1 (p. 62), hvor han diskuterer et
omvendt R, der er blevet retvendt i snittet. — Pá fLangá 2
(p. 64) viser snittet ikke den kiovning, der tydeligt ses
pá Skonvigs tegning, og som Worm diskuterer i texten.
Pá Jelling 2 (p. 72) indsættes i snittet Skonvigs gale læs-
ning þiurui i stedet for pastor Lemvigs rigtige þqurui,
og pá Jelling 1 (p. 75) rettes Skonvigs to fejl þusn og
turui. Andre rettelser ses i fAvnslev (p. 36), Gesing (p.
42), 0. Alling (p. 44), Randers 1 (p. 48), fVrejlev (p.
55), Hjermind 1 (p. 58) o. a. Mens Worm i almindelighed
har haft tillid til Skonvigs runeafskrifter og kun undtagel-
sesvis retter i selve indskriftmaterialet, er der næppe tvivl
om, at han i hoj grad har ændret og tilfojet i de tegninger,
der sendtes ham fra Bornholm (jfr. p. 192).
Kun een gang gor Worm en bemærkning om forskellen
mellem tegning og snit, nemlig hvor han taler om Hyby-st.
med hjortebilledet. Du vil her se, siger han til læseren, at
sculptor har »udtrykt« hj ortefiguren noget mere elegant
(politius), end den fremtræder pá stenen selv. Ikke eet sted
anmærker Worm, at snittene ikke svarer til blyantsfor-
læggenes form, nogle gange i den grad, at stenene er blevet
heit fortegnede. Worm kendte nemlig ikke selv stenene,
og for ham har snittene derfor ikke indeholdt noget, der
stred mod hans videnskabelige synspunkter. Tværtimod
har han sikkert glædet sig over, at formsnideren har kunnet
fá sá meget ud af sá lidt.