Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 164

162
If0lge Kristeller (og Friedlánder) tager metalsnit vanskeligere end træsnit mod farve, sáledes
at aftrykket let bliver »unsauber«, og de angribes lettere af fugtighed; men skont der er nok
af ‘usobre’ linjer, er der dog ingen afgorende exempler; de mest usobre linjer findes pá Trygge-
vælde-snittet (afb. p. 117), og det er et træsnit.
Et af de bedste indicier pá, om en stok er af træ eller metal, er imidlertid de strukturfejl, bej-
ning af metallet og brud i træet, der opstár som folge af selve materialet. Men selv om vi inden for
de to grupper finder brudte eller bojede linjer, er det tekniske bevis alligevel ikke leveret for
stokkens materiale; thi det er kendt, at defekte træstokke er blevet repareret med metalbánd1).
Det eneste sikre, eller næsten sikre, exempel pá et metalsnit med »metalfejl«, men beklagelig-
vis ikke en runesten, har jeg fundet pá den spore, der er afbildet i Monumenta p. 502).
Har de fem formodede træsnit ogsá fællestræk, og er her fejl, der godtgor, at stokkene har været
af træ? Ja, fælles for dem alle er, at talrige af skyggelinjerne afsluttes med en lille, spadeagtig
udvidelse, ligesom man pá dem alle tydeligt ser knivens anvendelse, forst og fremmest ved disse
udvidelser, idet snideren med et langt snit har afskáret enderne af alle skyggelinjerne pá een
gang; det er sket som en sikkerhedsforanstaltning, for mellemrummene mellem linjerne blev ud-
arbejdet, for at træet ikke skulde flise; pá samme máde har han ogsá andre steder »stottet« linjer-
nes ender med en langlinje; disse forhold tor tages som ret vægtige indicier for, at stokken var af træ.
Det er ovenfor nævnt, at jeg forst var sikker pá, at Uppákra (I, fig. 214) var et metalsnit,
idet jeg fæstede opmærksomheden pá et mærkeligt, ujævnt brud foroven til venstre i rammen,
i et af det Kgl. Biblioteks exemplarer; her ser det netop ud, som om denne har fáet et boj, der
ikke skulde være muligt for en træstok, derimod naturligt for en metalplade; men dette viser
blot, hvor forsigtig man má være i sin bedommelse af snittene, thi der er et andet forhold,
der med sikkerhed synes at vise, at vi netop her har et træsnit foran os. Man vil bemærke, at
runernes hovedstave i særlig grad har været udsat for overlast: det meste af hovedstaven i
sjette rune forneden i rækken længst til venstre (t) er brækket af, ligesom en del af s-runen (den
fjerdeoverste i samme linje) er forsvundet. Disse stave har været særlig skrobelige, fordi de er
skáret pá tværs af árerne i en træstok (jfr. ogsá stokkens form). Men hermed turde det ogsá være
bevist, at ikke blot Uppákra, men ogsá Sjörup3) (I, 176) og det signerede Strö-prospekt er træ-
snit, hvortil sandsynligvis kommer den p. 163 afbildede Alsted-st., vistnok af samme snider og
med mange knæk i rammen. Derimod er det grove Tryggevælde-snit (p. 117) af en anden hánd,
helt forskelligt i karakter báde fra de fire nævnte snit og fra alle metalsnittene. Med sin fede,
forgnavede rammelinje, de spadeagtige udvidelser i skyggelinjernes ende, med et brud i ram-
men foroven til hojre og en brudt hovedstav (ottende rune forneden i linje 5 fra venstre) tor
man med sindsro anse det for et træsnit. At det ikke er udfort af samme træskærer som de fire
omtalte, er ret naturligt, da Strö-bogen udkom 1628, Tryggevælde 1636.
!) Sáledes et exemplar af en spillekorts-stok i National-
museets 3. afdeling (188/1925, N. 499v).
2) Paulii har gjort mig opmærksom pá, at »stokken«
af tGummarp-st., der er brugt i Monumenta p. 219 i ubeska-
diget tilstand (jfr. Skonvig I, fig. 199), er genanvendt otte
ár senere i Literatura runica 1651, hvor den har fáet et
boj i konturen; dette burde afslore den som et metalsnit;
imidlertid kan det med sikkerhed slás fast, at her er tale
om et træsnit, idet den samme stok allerede har fundet an-
vendelse i forste udgave af Worms Literatura, hvor der
kun er brugt fræsnit.
3) Denne sten har yderligere et ret sikkert træsnits-
indicium i sine firkantede (ikke uregelmæssige eller runde)
skiilepunkter. Den viser samtidig krydsskraveringens noget
uheldige anvendelse, idet flere af tværlinjerne er brækket
af og gáet tabt.