Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum

Ataaseq assigiiaat ilaat

Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 164

Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 164
162 If0lge Kristeller (og Friedlánder) tager metalsnit vanskeligere end træsnit mod farve, sáledes at aftrykket let bliver »unsauber«, og de angribes lettere af fugtighed; men skont der er nok af ‘usobre’ linjer, er der dog ingen afgorende exempler; de mest usobre linjer findes pá Trygge- vælde-snittet (afb. p. 117), og det er et træsnit. Et af de bedste indicier pá, om en stok er af træ eller metal, er imidlertid de strukturfejl, bej- ning af metallet og brud i træet, der opstár som folge af selve materialet. Men selv om vi inden for de to grupper finder brudte eller bojede linjer, er det tekniske bevis alligevel ikke leveret for stokkens materiale; thi det er kendt, at defekte træstokke er blevet repareret med metalbánd1). Det eneste sikre, eller næsten sikre, exempel pá et metalsnit med »metalfejl«, men beklagelig- vis ikke en runesten, har jeg fundet pá den spore, der er afbildet i Monumenta p. 502). Har de fem formodede træsnit ogsá fællestræk, og er her fejl, der godtgor, at stokkene har været af træ? Ja, fælles for dem alle er, at talrige af skyggelinjerne afsluttes med en lille, spadeagtig udvidelse, ligesom man pá dem alle tydeligt ser knivens anvendelse, forst og fremmest ved disse udvidelser, idet snideren med et langt snit har afskáret enderne af alle skyggelinjerne pá een gang; det er sket som en sikkerhedsforanstaltning, for mellemrummene mellem linjerne blev ud- arbejdet, for at træet ikke skulde flise; pá samme máde har han ogsá andre steder »stottet« linjer- nes ender med en langlinje; disse forhold tor tages som ret vægtige indicier for, at stokken var af træ. Det er ovenfor nævnt, at jeg forst var sikker pá, at Uppákra (I, fig. 214) var et metalsnit, idet jeg fæstede opmærksomheden pá et mærkeligt, ujævnt brud foroven til venstre i rammen, i et af det Kgl. Biblioteks exemplarer; her ser det netop ud, som om denne har fáet et boj, der ikke skulde være muligt for en træstok, derimod naturligt for en metalplade; men dette viser blot, hvor forsigtig man má være i sin bedommelse af snittene, thi der er et andet forhold, der med sikkerhed synes at vise, at vi netop her har et træsnit foran os. Man vil bemærke, at runernes hovedstave i særlig grad har været udsat for overlast: det meste af hovedstaven i sjette rune forneden i rækken længst til venstre (t) er brækket af, ligesom en del af s-runen (den fjerdeoverste i samme linje) er forsvundet. Disse stave har været særlig skrobelige, fordi de er skáret pá tværs af árerne i en træstok (jfr. ogsá stokkens form). Men hermed turde det ogsá være bevist, at ikke blot Uppákra, men ogsá Sjörup3) (I, 176) og det signerede Strö-prospekt er træ- snit, hvortil sandsynligvis kommer den p. 163 afbildede Alsted-st., vistnok af samme snider og med mange knæk i rammen. Derimod er det grove Tryggevælde-snit (p. 117) af en anden hánd, helt forskelligt i karakter báde fra de fire nævnte snit og fra alle metalsnittene. Med sin fede, forgnavede rammelinje, de spadeagtige udvidelser i skyggelinjernes ende, med et brud i ram- men foroven til hojre og en brudt hovedstav (ottende rune forneden i linje 5 fra venstre) tor man med sindsro anse det for et træsnit. At det ikke er udfort af samme træskærer som de fire omtalte, er ret naturligt, da Strö-bogen udkom 1628, Tryggevælde 1636. !) Sáledes et exemplar af en spillekorts-stok i National- museets 3. afdeling (188/1925, N. 499v). 2) Paulii har gjort mig opmærksom pá, at »stokken« af tGummarp-st., der er brugt i Monumenta p. 219 i ubeska- diget tilstand (jfr. Skonvig I, fig. 199), er genanvendt otte ár senere i Literatura runica 1651, hvor den har fáet et boj i konturen; dette burde afslore den som et metalsnit; imidlertid kan det med sikkerhed slás fast, at her er tale om et træsnit, idet den samme stok allerede har fundet an- vendelse i forste udgave af Worms Literatura, hvor der kun er brugt fræsnit. 3) Denne sten har yderligere et ret sikkert træsnits- indicium i sine firkantede (ikke uregelmæssige eller runde) skiilepunkter. Den viser samtidig krydsskraveringens noget uheldige anvendelse, idet flere af tværlinjerne er brækket af og gáet tabt.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256
Qupperneq 257
Qupperneq 258
Qupperneq 259
Qupperneq 260
Qupperneq 261
Qupperneq 262
Qupperneq 263
Qupperneq 264
Qupperneq 265
Qupperneq 266
Qupperneq 267
Qupperneq 268
Qupperneq 269
Qupperneq 270
Qupperneq 271
Qupperneq 272
Qupperneq 273
Qupperneq 274
Qupperneq 275
Qupperneq 276
Qupperneq 277
Qupperneq 278
Qupperneq 279
Qupperneq 280
Qupperneq 281
Qupperneq 282
Qupperneq 283
Qupperneq 284
Qupperneq 285
Qupperneq 286
Qupperneq 287
Qupperneq 288
Qupperneq 289
Qupperneq 290
Qupperneq 291
Qupperneq 292
Qupperneq 293
Qupperneq 294
Qupperneq 295
Qupperneq 296
Qupperneq 297
Qupperneq 298
Qupperneq 299
Qupperneq 300
Qupperneq 301
Qupperneq 302
Qupperneq 303
Qupperneq 304

x

Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum
https://timarit.is/publication/1672

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.