Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Qupperneq 29
XXVII
eller ca) eller ó (o eller ó), men formen vá er dominerende. Dette gæl-
der dog ikke alle ordformer. Det possessive pronomen vár skrives
‘vór’ 18rbl7 og 31 (I 174.3 og 19) (fem. nom. sing.), 23vb8 (I 229.18)
(neutr. akk. plur.), men det personlige pronomen vár (gen. af vér) ‘var’
17rbl2 (I 164.2), det possessive pronomen várir (mask. nom. plur.)
‘var/r’ 5ra5 (I 33.2) og várum (dat. mask. sing., dat. plur.) ‘uaruw’
6vb32 (I 52.10) og ‘várum’ 14vb31 (I 139.14). Præteritum pluralis af
verbet koma skrives uden v, enten forkortet ‘k0’, fx 44va29 (II 41.6) el-
ler ‘kowu’, fx 9rb6 og 13 (I 77.11 og 78.4). Derimod forekommer sub-
stantivet kváma med vá, fx ‘kvömu’ 16ra5 og 34ra28 (I 151.7 og
328.15, va begge steder betegnet med et overskrevet lille a). Præteri-
tum konjunktiv af verbet koma skrives som regel ‘kcmi’, dvs. ‘kvæmi’,
men fuldt ud ‘kuæmi’ 17va28 (I 167.8) og ‘kugmi’ 106ra22 (ÓIHJH
357.8). Af substantiver forekommer ordet vápn forholdsvis ofte skre-
vet med vo, vó eller uo, báde enstavelses- og tostavelsesformer.
Foran ng skrives a, e og au, men aldrig á eller ei. Dog forekommer
formen med ðng enkelte gange i det ubestemte pronomen engi, der el-
lers i overvejende grad skrives med eng, se ‘önguir' 63ra5 (II 220.16),
‘öngva’ 101rb38 (ÓIHJH 296.8) og 108ra33 (ÓIHJH 385.1).
Bpjningsformer af verbet munu skrives enten med a eller u i rodsta-
velsen, formen man oftere end mun, men tostavelsesformerne veksler
nogenlunde ligeligt.
Pronomenet hon skrives af og til forkortet ‘h°’ i den fprste del af ko-
deks, men dette bliver efterhánden sjældnere og aflpses af ‘hu’ eller
‘hv’. Pá 109v, den originale kodeks’ sidste side, forekommer dette ord
elleve gange og altid skrevet ‘hu’. Fuldt ud skrives enkelte gange
‘hun’, seEIM XIV, s. 19-20.
Pronomenet npkkurr skrives med ð (o) i trykstavelsen i alle
bpjningsformer.
Ordet bæði skrives som regel sáledes, báde som pronomen og nár
det stár adverbielt, men formen báði forekommer ogsá enkelte gange,
navnlig i den sidste del af kodeks, og altid skrevet med a i rodstavel-
sen, se fx 2vb31 (I 14.8), 103val9, 107rb28, 108rbl5 og 109vbll
(ÓIHJH 325.9, 374.3, 387.2 og 407.1 (v.l.)).
Ordformen val for det sædvanlige vel forekommer enkelte gange, fx
‘val’ 16va27 (I 156.19).
For lydforbindelsen ia skrives tit ea, navnlig efter s, fx ‘sealfr’
2ral7 (I 6.15), ‘sea’ (pron., verb., subst.) 2vbl6 (I 13.10), 5vbl4 (I
40.14) og 6va8 (I 48.2) osv., ogsá ‘tea’ 51ral4 (II 107.4), ‘þea’ 9vb7 (I
83.13). Ellers skrives ia. For ió skrives ogsá enkelte gange eo, navnlig
efter s, fx ‘aaseonu’12rbl2 og 43vb36 (I 112.6 og II 33.14) og ‘þeona’