Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Page 33

XXXI
af svage verber er endelsen i 1. person singularis skiftevis skrevet a og
i. En omvendt skrivemáde er ‘þo at ecki auga me|ga sea’ 25vb31-32 (I
249.13). I pluralis bibeholdes endelserne im, ið og i som regel i 1., 2.
og 3. person, undtagen i verbeme munu og skulu, som allerede i de
ældste islandske hándskrifter har fáet endelser med u eller o.4
I substantiver som kan optræde som enten ö- eller /-stammer er en-
delsen i nominativ og akkusativ pluralis enten -ar eller -ir, fx ‘giafor’
7ral4 (I 53.15), ‘uingiafir' 7ra5 (I 53.3), ‘sakor’ 3ral4 (I 15.12),
‘storsakir’ 41rb34 (II 5.14).
Bpjningsformer af verberne vaxa, verða, verpa og vinna skrives som
oftest med v eller u foran o, u og ‘uox’ 13vbl0 (I 127.21), ‘uorðin«’
3va25 (I 20.10), ‘uyrði’ 3va21 (I 20.6), ‘vo/pinn’ 14ra31 (I 131.7),
‘uunnu’ 3vb28 (I 22.16), ‘uynmz’ 4vb9 (I 31.1).
Kombineret w-omlyd forekommer fx i ‘kueyktuz’ 26ra24 (I 251.13)
og ‘veykir’ 34rb27 (I 330.18).
Den bestemte artikel skrives i maskulinum og femininum ‘hinn’,
‘hin’, eller ‘enn’, ‘en’, og i neutrum ‘hit’. Former med initialt e fore-
kommer oftere i den fprste end i den sidste del af kodeks, navnlig mel-
lem personnavn og tilnavn, fx ‘Gormr en heimski’ 13rbl7-18 (I
123.6), og pá de sidste blade af den originale kodeks er former med
initialt h enerádende.
Præpositionen með skrives som regel forkortet; undtagelse er ‘meðr’
10va26 (I 92.8). Enkelte gange skrives ‘með’ for við, fx ‘með taka’
3ra8 (I 15.5), ‘taka með’ 17rb26 (I 164.16-17), ‘þeir taladuz með eín-
mæli’ 48ral4 (II 76.11).
Præpositionen ór skrives ‘or’.
Det nægtende præfiks er enten ú, som regel skrevet v, eller ó, skre-
vet o. I den fprste del af kodeks forekommer ú omtrent fem gange sá
ofte som ó, men i den sidste del bliver ó lige sá almindeligt som ú.
Ordet sonr er sædvanligvis forkortet ‘.s.’, men forekommer skrevet
fuldt ud ‘son’ og enkelte gange ‘sonr’. Akkusativ pluralis er som regel
‘sono’, fx 4vall (I 29.3), men undtagelsesvis ‘syni’.
Adverbiet snimma skrives som oftest sáledes, med i i fprste stavelse,
men formen snemma er dog ret almindelig.
Verbet samna og det afledte substantiv samnaðr skrives altid med
mn; eksempler pá fn er ikke fundet.
Personnavnet Vagn skrives tre gange ‘Vakn’, se 19rbl4, 19vbl2 og
20vbll (I 183.11, 188.20 og 200.3). I alle tre tilfælde er navnet efter-
fulgt af patronymikonet Akason: ‘Vakn aka son’.
4 Jón Þorkelsson (rektor) 1895, s. 43-48 og 57-59. Larsson 1891, s. 230-32 og 300-02.