Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Síða 46

XLIV
ve og, som det synes, imiteret guld. Ellers er initialer som oftest r0d-
farvede, men gult, gr0nt og blát forekommer ogsá, navnlig hvor en
st0rre initial markerer nyt afsnit i sagaen. Kapiteloverskrifter forefin-
des ikke, og den sidste del af hándskriftet, fra og med f. 61 (den del der
er skrevet med hánd IV), er aldrig blevet illumineret.
Palæografi og ortografi
Hánd I
Hánd I er tydeligvis en professionel skriverhánd. Den er temmelig tæt,
bogstaveme smalle og strækker sig forholdsvis langt báde over og un-
der linjen. De mest karakteristiske bogstaver er a som skrives toetages
med den pverste del spids, g som trækkes temmelig langt under linjen
med en lukket, spids underlængde, og q. med en lang spids krplle for
neden.
Forkortelsestegnene er stort set de samme som normalt i islandske
hándskrifter fra det 14. árhundredes sidste ártier. Tegnet for erlir skri-
ves nærmest som et lille n med den sidste nedstreg trukket Iængere ned
end den fprste. Det stár tit for r alene i nominativendelsen, fx ‘Olafr’
lva5, ‘Dagr hríngr’ lvall, ‘austr’ 3va24; i disse tilfælde kan tegnet
næppe læses som svarabhaktivokal + r, da nominativendelsen ellers al-
tid skrives uden svarabhaktivokal, og nár ur forkortes andre steder bru-
ges det sædvanlige wr-tegn, skrevet som et lille 2-tal over linjen, fx
‘Sigi/rdr’ lvalö og ‘dottMr’ lval8. Nasalstregen er næsten altid tmk-
ket fra venstre lidt skrát opad mod hpjre med en lav oval bue tilbage
mod venstre. Tværstreg pá overlængden af h, l og þ trækkes pá samme
máde. Ordet svá forkortes ‘s’ med et lille pi-tegn over linjen; pi-tegnet
kan ogsá stá for ra. Ordet þeim forkortes ‘þm’ med tværstreg gennem
underlængden pá þ, fx lva5. For eigi bruges forkortelsen ‘æ1’. Prono-
menet hon forkortes ‘h0’, fx 2va34, 35, 36 osv. Forkortelser bruges el-
lers forholdsvis sparsomt.
Overprikning som fordoblingstegn forekommer over g, n, p, r og t.
Der markeres som regel ingen forskel pá korte og lange vokaler.
Præpositionen á skrives dog som oftest ‘æ’, fx lvb27, 2rb32 osv.
Langt á skrives ellers som oftest a, men enkelte gange á, fx ‘árbot’
lval3, ‘árs’ 4ra20, ‘át’ 4rb24. For langt é er der fundet ét eksempel pá
ie, det er ‘steínslietfo’ 2va2; ellers skrives altid e, fx ‘let’ 3rall, ‘het’
3rb38. Kun ét eksempel er fundet pá markeret langt ó, det er ‘hóf’