Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Síða 48

XLVI
osv. Endelsen -ligt forekommer báde skrevet med g og k, fx ‘Hgdeligt’
2vb8, ‘unndarlikt’ 2ral7-18, ‘maklikt’ 2rbl7.
For ældre Ið skrives Id, men for ældre Id skrives lld. Foran t skrives
/ altid dobbelt, fx ‘allt’ 2ra7 osv.
For r bruges de sædvanlige tre typer, den karolingiske minuskel, r
rotunda og kapitælen («); r rotunda bruges efter de runde bogstaver,
men ogsá efter g, h, v og y, fx ‘sigtryggF lva5, ‘hzíngr’ lvall, ‘fyjstr’
2vb34, ‘vjdv’ 2ra23, ‘vaní’ 2vb34. Kapitælen («) forekommer i initial
stilling, fx ‘Ragnar. Ryckill’ lvall, og i forkortelser for ordet ríki,
skrevet ‘r”.
For v i initial stilling skrives som regel v, men enkelte gange u. El-
lers skrives u som oftest báde for u og v. Undtagelse er ‘vjdv þessv’
2ra23-24. Det nægtende præfiks er som regel ú, som oftest skrevet v,
fx ‘usatt/r’ lva28, ‘vkatr’ 4rb27, ‘v þockadr’ 2rb31, men ‘ogcranda’
4ral0.
Præpositionen við skrives ‘vid’ lvbl5 og andre steder, nár den ikke
er forkortet.
Af verbet vaxa forekommer præteritumformen ‘vox’ 3va27 og af
verbet verða præteritum participium ‘vordín’ 4rb4.
z skrives uden tværstreg. Mediopassiv ender altid pá z, men genitiv-
endelsen efter dental er zs, fx ‘landzsíns’ lva23, ‘gríotgardzs’ 2val9. I
superlativendelsen skrives ogsá zs, fx ‘rikbornazstr’ lvb5, og hezt
skrives altid ‘bezst’, fx lvbl9 osv.
Endelsen -er/-ir er kun fundet skrevet fuldt ud ir. For tryksvag vokal
i endelse skrives enten i eller e. Der skrives altid e efter d, idet disse
bogstaver i udlyd altid skrives som ligatur af d og e. Efter andre bog-
staver forekommer e kun undtagelsesvis, fx ‘rike’ lvb23, ‘síae’ 2vb36,
‘mgríne’ 4rb7. Ellers skrives i. Ogsá u er enerádende som vokal i
tryksvage endelser.
Der skrives aldrig d for oprindeligt t i udlyd, men der er enkelte ek-
sempler pá hyperkorrekthed: ‘haufut’ 2ra28, ‘hérnat’ 3vb20-21, ‘atrun-
at’ 4ral4, men derimod ‘metnad’ 2val2.
Der skrives ‘edr’ og ‘med’ eller ‘medr’ nár disse ord skrives fuldt ud.
Præpositionen ór skrives enten ‘vr’, fx 2ra31, eller ‘or’, fx 2rbl8.
Af enkelte ordformer skal fplgende nævnes:
‘afbrygdís’ 2ra22 (I 9, v.l. til 1. 13); ‘báde’ 2ra5, ‘bade’ 2ral5, men
‘b?de’ 2rb 11; ‘halvgaland’ 2ra35; ‘hegat’ 2ra22-23; ‘skolum’ 2ral2;
‘snímmendís’ lvb32, ‘snímma’ 2vb6; ‘sydr’ (dvs. suðr) lvb35, 2ra37,
4rbl8, 4rb34; ‘vvigian’ 3vb36; ‘ælrekstaudum’ 2va30.
Manglende n-omlyd af a forekommer i ‘eignaduz’ lvb27 og ‘kunn-
astu’ 2ra2.