Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Qupperneq 52

L
I supinumendelser af stærke verber og ö-verber med t i stammen
skrives som regel d eller ð, fx ‘Iatið’ 4val9, ‘leitað’ 21rb31, ‘ritad’
13ra25. Ellers skrives t, fx ‘borit’ 7ra4, ‘talat’ 7rb27, ‘skrifat’ 9vb3
osv. Hyperkorrekt skrives ‘heríut’ 9rb5, ‘truut’ 25vbl8, ‘hofut’
16ra35, ‘hernat’ 7rbl6 og 30, ‘hundrat’ 16ra8, ‘metnat’ 7rb34-35.
For u, ú skrives som regel u, undtagen i initial stilling, hvor v stár
sável for v som u eller ú, dog ikke uden undtagelser, fx ‘upp’ 14ra6,
‘uteyium’ 23ra9. Som regel skrives der ogsá v for v i indlyd, men der er
dog spredte eksempler pá u, fx ‘dualdiz’ 9vbl, ‘strandhoGua’ 13vb20.
Der skrives v foran de runde vokaler i præteritum af verberne vaxa,
verða, verpa og vinna, fx ‘Vox’ 9vbl7, ‘vyrdi’ 4vb23, ‘vorðin«’
21ral5-16, ‘v vorðna’ 7rb7-8, ‘vorpinw’ 12val3, ‘wrdu’ 14rbl2,
27rb24, ‘wnnit’ 10va38 (w i disse eksempler stár for vu). En undtagel-
se er fx ‘vrdu’ 23ral7.
For den gamle lydforbindelse vá skrives som regel va, fx ‘hvar/r’
4vall, ‘vari’ 28va3 osv. I præteritum pluralis af vera skrives vó eller
vo for gammelt vq, fx ‘vóru’ 16ra25, ‘voru’ 29ral3-14, og ordet ván
(ældre vqu) skrives ‘von’ 30vall, men ‘van’ 4va5.
Om vokaler foran ng er fplgende at bemærke: der skrives som regel
a foran ng, men der er dog spredte eksempler pá á: ‘gánga’ 9val, ‘gáng-
im’ 29vb30. Som oftest skrives der ogsá e foran ng, fx ‘gengit’ 4va2
og 7, ‘gengu’ 7rb2, ‘drengr’ 4vb33, ‘engu’ 7ra21, men derimod
‘teingslin’ 16rb40, 16va22, ‘dreíngir’ 16rbl4, ‘streing’ 16vb39, men
‘strengMw’ (!) 17ra23 og ‘strenginMm’ 17ra31; ‘heítstreíngin’ (!)
17ra27, men ‘strengia’ 17ra30; ‘streíngia raun’ 27rb36. Som det ses af
disse eksempler forekommer eing navnlig efter r. Forbindelsen Qng skri-
ves normalt med o, fx ‘Strong’ 9va35, ‘þrongv/’ 9va36, ‘landgongu’
12rb35, ‘hólmgongu’ 15vbl6, ‘longj/m’ 22rbl7, 22val0. Der er dog
spredte eksempler pá au, fx ‘faung’ 30rb20, ‘mansaungí’ 27ra20, og
ar. ‘la/ng’ 4vb28. Enestáende er ‘fóngum’ 6ral6, se s. XLVIII.
Afrunding af y er markeret i ordenefyrir, yfir og præteritum af ver-
bet skulu. Der skrives ‘ifj'r’ 7ral, 9vb31 osv., ‘firir' 14ra29, 15va31
osv., ‘skilldi’ 9vb27-28, ‘skilldu’ 15vbl2, men ‘skylldu’ 27ral6. Ordet
mikill skrives med i, ogsá i de sammentrukne former. En undtagelse er
‘myklu’ 4vb41 (adv.).
Mediopassiv ender pá z. Undtagelse er ‘snuazt’ 23rb37. Genitiven-
delsen efter konsonant + d,ð skrives z, men s efter vokal + ð. Efter t er
genitivendelsen altid skrevet z, ligeledes efter langt l og n, fx ‘gullz’
19rb40, ‘kollz’ 26ra4 og 14, ‘allzvolldugr’ 23ra29, ‘fin/zz sonar’
4vb24. Superlativendelsen skrives zt, fx ‘hardazt’ 21ra5, ‘radligazt’
28vb27, ‘sætazta’ 23val8.