Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Side 53

LI
For gammelt æ og œ skrives gennemgáende æ, men enkelte gange e
eller q, fx ‘kiert’ 22rbl4, ‘aggtr’ 7rbl9 (i linjeudgang), ‘§sku’ 9vb29,
‘astsel’ 22vb36. Der er fundet ét eksempel pá ey skrevet æy, det er
‘fræy’ 27rb29.
For q skrives overvejende o, men dog adskillige gange au, fx ‘saurfa’
9va21 (i et vers), ‘gaufgar’ 9vb33, ‘aul’ 27rb29.
For gammelt 0 skrives e i ‘reru’ 4val8, 21ra3, ‘erendi’ 7ra5, ‘hall-
freðr’ 30vb4, æ i ‘ærendi’ 20rb25 og 20va23, ‘æxi’ 27rbl2, ey i
‘eyrendi’ 18rb29, ‘eyrendis’ 20va22, ‘eyrendreka’ 17rb29, ‘hallfreydr’
27rb2, og ‘io’ i ‘kiori’ 19va27 (hvori / markerer palatalisering af k).
Der skrives gennemgáende / og u i tryksvage endelser, fx ‘gamli ’
7ra4, ‘erendi’ 7ra5, ‘rikari’ 7ral3 osv., men derimod ‘pae’ 28vb2,
‘nidaróse’ 28vb30, ‘fae’ 29vbl7; ‘drapu’ 7ral, ‘flærdum’ 7ra5, ‘ræðu’
7ral0. Endelsen -erl-ir skrives fuldt ud med /, fx ‘fáir’ 6ra3, ‘hvarir’
16ra28, ‘grair’ 16ra32. Der skrives ogsá / i suffikset -ligr, -liga, fx
‘skadvænligr’ 7rbl6-17, ‘hamingiu sawligor’ 9vb8-9, ‘dyrdligr/’ 9vb9
osv., ‘Aheyriliga’ 7ra4, ‘reidiliga’ 7ra31-32, ‘naudugliga’ 7ra38 osv. I
suffikset -igr, -ugr skrives derimod u, fx ‘almat/ugs’ 13va28, ‘máttugr’
14rbl8.
Præteritum konjunktiv og svage verber i præteritum indikativ ender
som regel pá a i 1. person singularis, fx ‘Sagda ek’ 7ral9, ‘\æra ek’
22va8, ‘villda ek’ 27rb8.1 præsens indikativ stár 3. person singularis tit
for 1. person, fx ‘sérek’ 7rbl7, ‘ek orkor’ 21ra29, ‘hef/r ek’ 22val0.
Eksempler pá overgang af æ mellem vogn til stigende diftong er f0l-
gende: ‘viæntum’ 21rbl2, ‘orviænt’ 21vbl, ‘viæni’ 22va33, ‘viænst’
24rb38, ‘manviænligsti’ 20vb5-6, ‘vienstr’ 27ra5, ‘vignti’ 28rbl9,
‘vignst’ 28val,men ‘vænti’ 29vbl.27
Pronomenet vér skrives ‘Vær’ 30vb34.
Det eneste fundne eksempel pá manglende n-omlyd af a er ‘pínar-
um’ 29va40.
Verbet munu skrives som regel med u i trykstavelsen; undtagelse er
‘Man’ 21ra26.
Af enkelte ordformer er fplgende noteret: ‘asiana’ 9vb37,
‘dyrdligr/’ 9vb9, ‘dyrdliguw’ 10ra25, ‘hiolp’ 15va37, ‘hoggit’ 4val7
(præt. part. af verbet hQggva), ‘ridderar’ 14ra25, ‘ha alltera’ 23va27,
‘sio’ 9va21 (dvs. siau, formentlig misforstáet, jfr. I 102.7), ‘þagaí’
7rb35, 9va25.
Fejlen ‘hreGhauknr’ 16rb26 (I 190.12), som er fælles for B og C', er
formentlig opstáet ved misforstáelse af hræs haukar, skrevet ‘hres-
27 Se Oresnik 1982, s. 183-96.