Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Side 55

LIII
‘yckur' 37vb28. Som oftest stár dette tegn for ur, men det forekommer
dog ret ofte i nominativendelsen for r alene, særlig i proprier, fx ‘ragn-
hilldr’ 37vb29, ‘Sigmundr’ 39va8, ‘þrændr’ 38va22, ‘eirekr’ 56rbl9
og 23, men ogsá i appellativer, se fx ‘stormr ok stravmr’ 38va38,
‘rymr’ 64rb34. I disse tilfælde skal tegnet dog máske oplpses med ur,
selvom svarabhaktivokalen kun undtagelsesvis forekommer i fuldt ud-
skrevne former, fx ‘fagvrt’ 37rb26, ‘ygldvr’ 37vbl5 (i linjeudgang).
Endvidere kan dette tegn stá for yr, fx ‘fy/'R’ 46vb34.
Nasalstregen har en lille slpjfe pá undersiden til venstre som under-
tiden gár op igennem den ved midten.
For ræ bruges et lille æ over Iinjen, fx ‘frændr’ 37va21, og undtagel-
sesvis er/ir-tegnet, fx ‘fer/ra’ 38ral3-14, ‘stærri’ 64va22. Andre for-
kortelsestegn er af de sædvanlige typer.
Det som ellers særlig kendetegner hánd III pá ff. 32-60 i B er de hpje
bogstaver, b, h, k, I og þ, med en fin bistreg til hpjre for overlængden og
enkelte gange, særlig pá h, en slpjfe. Ofte er der ogsá en lille ansatsstreg
pverst mod venstre pá disse bogstaver. Det hpje fhar ansatsstreg pverst
mod venstre og tit er der en smal bistreg til hpjre for hovedstregen.
Om de enkelte bogstaver er der ellers fplgende at bemærke:
Det lille a er toetages med den pverste bue spidsformet og som of-
test helt lukket, men somme tider ser det ud som om spidsen ikke er
helt lukket til, fx ‘vandræþa’ 34vbl7.
Angelsaksisk/skrives altid med to buer, den nederste slutter med en
hárstreg mod hovedstaven.
Pá g er underlængden trukket lige ned og med et andet pennestrpg er
der tilfpjet en v-formet slpjfe venstre om den forneden, fx ‘sigmnndr ...
gera’ 39va7.
Pá r ser bistregen nærmest ud som et lille 7-tal med nedstregen truk-
ket skrát nedad mod midten af hovedstaven og af og til over den. x og
z er forsynet med tværstreg; desuden er der trukket en hárstreg ned
gennem z, som strækker sig báde over og under linjen.
y skrives som v med en spids krplle nedenunder og ser ud nærmest
som Spehr y3. æ skrives som ligatur af énetages a og e. q er forneden
forsynet med en lang spids krplle.
Som hos hánd II markeres der hos hánd III usædvanlig ofte forskel
pá korte og lange vokaler. Særlig karakteristisk for ff. 32-60 i B er dob-
belt accent over vokaler som længdetegn.
For á skrives der ganske vist ofte a, men ellers betegnes á med ca, cá,
óá eller a: ‘daaþ’ 37ra3, ‘raanum’ 40rbl4, ‘átt’ 32va2, ‘ættu’ 38ra7,
‘mál’ 32va5, ‘ván’ 32val3, ‘rángt’ 32va6. Af disse grafer er ca og á de
almindeligste.