Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Side 61

LIX
Tegnet for er/ir er skrevet som en fed bue hældende mod venstre
med en fin bistreg trukket fra den 0verste del i en bue til h0jre, sáledes
at det kommer til at ligne bogstavet n, spidst foroven og hældende bag-
over. Foruden er og ir stár det for r alene i ‘er’, for eir i ‘þe/r’, fx
61ra22 (dette ord forekommer dog skrevet fuldt ud med er, fx ‘þeR’
61vb7), for yrir i ‘fyrir’ og kan desuden stá for dele af andre ord som
ikke skrives fuldt ud, navnlig proprier.
Nasalstregen er forholdsvis kort, trukket med en fin ansatsstreg
opad og derefter en længere fed streg nedad, sáledes at det kommer til
at se ud som en stump vinkel med spidsen opad.
For ia, ra og va bruges tegn af w’-typen som ser ud som to sammen-
hængende lave og stumpe vinkler. Det bruges fx nár ordet svá forkor-
tes (61vbl6 osv.).
Tegnet for ur er af omega-typen.
Accent bruges næsten kun som skilletegn over i, dog undtagelsesvis
som længdetegn over andre vokaler, se s. LX. Den er usædvanlig lang-
strakt og strækker sig hele vejen mellem linjerne.
Om de enkelte bogstaver er fplgende at bemærke:
Det lille a er toetages, den pverste bue mere eller mindre spids for-
oven og enten lukket eller næsten lukket mod den nederste bue mod
venstre.
Der er tydelig forskel pá dogö\ð er forsynet med en lang krplle for-
oven mod hpjre.
Bistaven pá angelsaksisk / trækkes kun sjælden med to buer, se fx
‘folk/r’ 61ra21; som oftest ser den ud nærmest som r rotunda og ind-
imellem som to kviste.
g skrives med en lukket bue fomeden som kun strækker sig kort ne-
den for linjen.
Bistaven pá k er af den type som ligner r rotunda.
For r bruges tre tegn: den karolingiske minuskel, r rotunda og kapi-
tæl-r (r). r rotunda skrives efter de runde bogstaver, men ogsá efter g,
h og y, fx: ‘ge/ngr’ 61ra7, ‘stígF 61val4, ‘hzéddF 61ra9, ‘hííngí’
61rb39, ‘kyU’ 61ral9, ‘dæyjðí’ 61ra6. r stár for langt r, fx ‘huaR’
61ra25, ‘fyR’ 61ra32, ‘stéRa’ 61rb41, men er ogsá almindeligt for kort
r, báde som fprste bogstav og i final stilling, fx ‘staðaR’ 61ral,
‘Roðnaði’ 61ra3, ‘RunnaR’ 61 rb 16.
Kapitæl s (s) er ofte, navnlig i final stilling, forsynet med en lang
slpjfe foroven mod h0jre. Det stár for langt s, fx ‘kros’ 61ra2, ‘þesí’
61ra26, og i forbindelse med forkortelser, fx ‘sua’ 61ra5 osv. Ellers
bruges det sædvanlige h0je í.
x er vistnok af den diagonale type, men pá bistaven til hpjre er ned-