Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Qupperneq 63

LXI
Der er ganske vist eksempler pá d skrevet for ð, fx ‘Rada’ 61ra9, ‘bad-
ir' 61val, ‘stird?a’ 61vb27, ‘dyrdillen’ 61vb30, men de hprer til und-
tagelseme. Et eksempel er fundet pá þ for ð: ‘v/rþíng’ 61ral5. Der
skrives ð i ‘f?-amðí’ 61rbl7, ‘fylgð’ 63ra22, ‘fylgðí’ 61va38 og
‘fylgðu’ 63ral6. Navnet Svíþjóð skrives ‘suiðioð’ 66vbll, ‘suiðioðar’
62ral3, men ‘suíþioð’ 70ra33-34 og 71va20 og ‘suiþiodar’ 69val6.
Der er enkelte eksempler pá omvendt skrivemáde hvor ð stár for d,
navnlig efter n, fx ‘frénðí’ 61vb39, ‘la??nðí’ 62ral0, ‘m????ðí’ 62va9,
‘Raunð’ 70rb21,men ogsá efter d: ‘eydði’ 62rb4, ‘hr^dðr’ 69ral5-16.
For ældre t i endelser skrives som oftest ð nár foregáende stavelse
udlyder pá t, fx ‘getíð’ 62ral2-13 og 64ral4, ‘haustíð’ 70ra33, ‘ha????
hafði heitið’ 63va6, ‘lítíð’ 62rb24, 63rb32 og 68rb9, ‘RÍtað’ 62rbl6,
‘rítað’ 69rbl0-l 1, men ‘RÍtat’ 69ra7, ‘þrotið’ 61val5; ellers skrives der
som oftest t i endelser, fx ‘hallat’ 61ral4, ‘mikít’ 61ra28 osv. Der er
fundet ét eksempel pá pronomenet vit skrevet fuldt ud: ‘vit’ 62va34,
mens smáordet at tre gange er skrevet ‘að’ (62rbl, 62va39 og 69ra26).
Dette, tillige med omvendte skrivemáder som ‘hofut’ 68ra29, ‘þie?-
hafít’ 61ral5 og 63ral3, ‘þie?- takit’ 61ral3 (men rigtigt ‘þie?' t?-«ið’
61rb2), viser at skriveren ikke fuldt ud har kendt til den gamle adskil-
lelse af ð og t i final stilling.
Der skrives If i ‘kvlfmad?-ín??’ 69va24-25, 30 og 31, men derimod
‘kuflí’ 69va24.
Der er fundet fem eksempler pá spirantisk g skrevet gh: ‘daghin??’
65rbl3, ‘mágh’ 70vb20 (sidst i en linje), ‘meghín’ 64ra7, 64vbl og
70val9.
Af verbet gera skrives præteritum med forkortelsestegn ‘gerðíz’
62va4, ‘gerðu’ 62vbll, men fuldt ud ‘Gíorðíz’ 67va6-7, ‘gíorðuz’
61rb25. Præteritum participium skrives vekselvis med o eller io, fx
‘gort’ 61va20 og 64vb20, men ‘gíoR’ 63ral4, ‘giorð’ 62vb36, og
‘gíort’ 70va9. Mediopassiv skrives med io, fx ‘gíortz’ 68rall. Palatali-
sering af g og k foran e er ret ofte betegnet, fx ‘Gíeck’ 61ra20, ‘gíeck’
61 rb 13 og 61va28, men ‘geck’ 61ra31, 61 rb 19, 61va28 osv. og ‘gefin’
62va2. Foran æ er palataliseringen som regel betegnet, fx ‘gíþta’
68vbl5, ‘agíetR’ 62rb37-38, ‘agíet?-??R’ 69ra38, ‘kígmí’ 66ra6, ‘kí^nst’
66rb30, ‘kierleíkR’ 62rbl7, ‘kígrleik’ 62vb35 osv.
I adjektiver skrives endelserne -ligs og -ligt overvejende med k, fx
‘gliklíks’ 66ra31, ‘gl^sílíkt’ 63va26-27 og 63vb9, ‘vn??da?-likt’ 65rbl,
‘víssulíkt’ 61va9. En undtagelse er fx ‘víðfrégt’ 61va31. Præteritum
participium af verbet fylgja skrives ‘fylkt’ 70va39 og ‘fyglt’ 70vbl5.
Foran t i final stilling er k i stammen bibeholdt, fx ‘f?-ekt’ 61ral4, ‘slíkt’
61vb3.