Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Page 76

LXXIV
7ra26. Enestáende er y med tværstreg over underlængden, se ‘obeín-
skeytr’ 33vb24.
z skrives med tværstreg og uden underlængde.
æ skrives som ligatur af énetages a og e.
Forkortelser bruges mere sparsomt i C1 end i de fleste andre samtidi-
ge islandske hándskrifter. Tegnet for er/ir er af siksak-typen og slutter
foroven i en smal bue til hpjre, tydeligt fx i de to fprste linjer i sp. b pá
2r. Det stár som oftest for er eller ir, mens det ogsá kan stá for r alene,
fx ‘er’ 2val (i linjeudgang), eller dele af ord, fx forkortes ordet fyrir
med / og er/ir-tegnet over linjen. Undtagelsesvis bruges tegnet ogsá
for eir, fx ‘me/ri’ 4rb25, 4va29, ‘geira son’ 4va37-38.1 begyndelsen af
en periode skrives ordene en er som oftest ‘En’ med tegnet for er over
linjen.
Nasalstregen er forholdsvis kort, enten buet opad eller trukket som
en vinkel med spidsen opad, se fx ‘skommu einn’ 3ra6.
Kapitæl-w (m), skrevet over linjen, bruges enkelte gange som for-
kortelse for um, fx ‘ockram’ 4rb27, ‘sumum’ 3ra32, ligeledes for onum
i honum, skrevet ‘hM’ 2va9 sidst i en linje.
Pi-tegnet, skrevet over linjen, stár for ra, vá/vó i ordet svá og for
dele af ord, fx skrives svarar/svaraði ‘su’ eller ‘sv’ med pi-tegnet over
linjen, se 2ra3 osv., og hafa skrives med pi-tegnet over ‘h’, fx 4vb33.
En fejltagelse er vel da at et lille r over linjen stár for ra i ordet ‘fram’
3va33. Ellers stár r over linjen som normalt for ar.
Minuskel-í over linjen stár enkelte gange for eð i ordet með, navnlig
i linjeudgang, fx ‘med' 3va5, 4va30. Som regel skrives dette ord ellers
med den sædvanlige forkortelse, men undtagelsesvis ‘md’ med krplle
pá overlængden af d; begge disse forkortelser forekommer i den sidste
linje pá 4v.
Pronomenet þeim (dat.) forkortes som oftest ‘þm’ (þ med krplle pá
overlængden), fx lvb30, men undtagelsesvis ‘þ’ med tværstreg over
underlængden, fx 5ra3.
Særlig kendetegnende for hánden i C' er den regelmæssige inter-
punktion, samt at der som oftest skrives stort bogstav i begyndelsen af
en periode, enten forstprrede minuskler (navnlig/, h og þ), kapitæler el-
ler majuskler. Et andet særkende er at talord som regel skrives fuldt ud,
mens romertal bruges yderst sjældent, fx ‘ccc’ 56vb29. Nár en periode
begynder med ny linje skrives det fprste bogstav forstprret lidt uden for
spalten, og uden for den fprste linje i de vers der forekommer i teksten
er der skrevet ‘v’ i margenen eller mellem spalterne og som oftest pá
venstre side af spalten. Alt dette, tillige med det regelmæssige fyrre lin-
jers antal i spalten, tyder pá professionel skrivervirksomhed.