Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Page 78

LXXVI
fx ‘huorki’ 70ral, ‘huortueggi’ 2vbl8, ‘huort’ 2ra35, 2va35, 3val5
osv. Ellers er vá bevaret, fx ‘eiginkuanar’ 6va5, ‘sua’ 2ral3, 2rb24,
2vb2 bis osv., ‘tua’ 2vbl8, 3ra26, ‘van’ 2va31, ‘vandum’ 2ra4, ‘vanir’
(dvs. vánir) 2rb4, ‘varit’ 69ra38-39, ‘uárn’ 2vbl7.
Der er fá spredte eksempler pá at der skrives ð for den dentale spi-
rant i ikke-initial stilling, fx ‘syðr’ 5ra37, ‘fagnaði’ 5vb37, ‘horð’
6rb2, ‘sofnuðuz’ 9va9, ‘auðrv’ 35ra4, ‘suðr vm heiði’ 69ral8. Krpllen
pá ð er ubetydelig og det er ofte vanskeligt at afgpre om skriveren har
ment at skrive d eller ð. Der er ogsá eksempler pá tydeligt skrevet ð for
klusilen, fx ‘henði’ 3va25. Enkelte gange skrives þ for ð, navnlig i
mellemstavelser og oftere i vers end i prosa, fx ‘malm oþinn’ 4va38-
39, ‘verþing’ 4va40, ‘reþat’ 5ra26, ‘hagnaþr’ 5va7, ‘andaþiz’ 67vbl7,
‘Angraþi’ 69ra2, ‘niþingi’ 69ra9. þ for ð forekommer oftere i den sid-
ste end den fprste del af hándskriftet.
Der gpres ingen forskel pá pronomenet vit (1. pers. dual.) og præ-
positionen við\ begge skrives med d (pron. undtagelsesvis med ð, fx
‘við’ 35rb22). Pá 2r er disse eksempler pá præpositionen skrevet ‘vid’:
al2, al6, b2 og b34. Pronomenet skrives ‘vid’ fx 3va2, 7vb29, 31 og
36 bis, 35rb24 og 26 osv. Pronomenet þit skrives derimod med t,
fx ‘þit’ 33rb5, 13, 14 bis, 17, 26, 28 og 31, 33vb2, 11 og 12. Pá smá-
ordet at skrevet med d er der kun fundet ét eksempel: ‘ad moti’ 7rb9,
hvor ‘ad’ formentlig er fejllæsning af ‘aa’ i forlægget. Ellers skrives at
altid med t. Med t skrives ogsá þat og hvat, nár disse ord skrives fuldt
ud, og ligeledes den bestemte artikel i neutrum. En undtagelse er ‘id’
57ra4.
I præteritum af svage verber er ð efter k og p gáet over til t, fx
‘keypti’ 3ra39-40, 3val6, ‘uakti’ 2ral5. Omvendte skrivemáder som
fx ‘hernat’ 3ral9, 4val6, ‘siavhímdrat’ 4vb24 og ‘varnat’ 6rb39 viser,
at den gamle adskillelse af ð og t i tryksvage endelser ikke var til stede
i skriverens dagligtale, hvad der ogsá fremgár af verbale endelser som
fx ‘þer verdit’ 2rb2, ‘hefui ek talad’ 3ral6-17, ‘þau vera herbergíud’
2ral0. Efter t i foregáende stavelse gælder den regel, at der skrives d i
endelsen, fx ‘haustid’ 3vb21, ‘latid’ 2va31, ‘litid’ 4ra23 og b29, ‘leid-
uitid’ (dvs. leiðvítit) 4val9-20, ‘skotid’ 69rb 10-11.
Intervokalisk / skrives overvejende / dog ret ofte fu, fx ‘hafua’
9va34, ‘hefui’ 2ral9, 3ral5 osv., men ‘hefir’ 2rbl4 osv., ‘herfuiliga’
6va27, ‘lifui’ 5ra24, ‘lifuit’ 9ra26, ‘Olafui’ 2rb38, ‘pafua’ 7ra20, ‘æi-
lifua’ 2vb20. I ordene ‘giorfua’ 10val3 og ‘hæfuersku’ 3rbl5 stár fu
derimod for v. Disse eksempler tyder pá at skriveren har udtalt intervo-
kalisk / som stemt spirant. Der er enkelte eksempler pá lb/rb for lf/rf:
‘kylbunní’ 16va31, ‘halbum’ 32ra20, ‘hreínbialba’ 33ra33, ‘horbit’