Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Page 79

LXXVII
7rb31, men derimod fx ‘kylfu’ 16va22, ‘horfit’ 6val6 osv. For// skri-
ves ‘lf’ i ‘aulfga’ 7va26.
Eksempler pá at g intervokalisk og i final stilling efter vokal skrives
gh forekommer af og til, fx: ‘aghi’ 53va32, ‘Agha’ 38ra37 (jfr. II 80.1-
2, HkrFJ I 420.14), ‘dagh’ 42ral6 (sidst i en linje) og 18, ‘feghín’
44vb25, ‘sigh’ 5vb21, 6ral0, 6vb20, ‘uegh’ 6vb6 (sidst i en linje),
‘þigh’ 5vbl og 13. Nár denne skrivemáde forekommer sidst i en linje
má man regne med at h er tilfpjet efter g til udfyldning af linjen. I de
andre eksempler markerer gh vistnok spirantisk udtale af g. I adjekti-
ver og præteritum participium af svage verber skrives vekselvis k eller
g foran neutrumendelsen t, fx ‘forbregt’ 33ra20, ‘skeíngt’ 14vbl5,
‘vligt’ 36val5, ‘vlikt’ 36va28, ‘krækt’ 35ra33, ‘slikt’ 2rb39, 33rbll.
Verbet gera skrives som oftest i præsens med cr-tegn over linjen, fx
‘ge/-a’ 2rb39, 3ra8, 57rb3 osv., men det forekommer ogsá skrevet fuldt
ud, fx ‘Ger’ 3vall, ‘Gerit’ 6vb7. I præteritumformerne skrives rodsta-
velsen med io, fx ‘giordi’ 2va36, 3rb37, ‘Giordiz’ 69ral8, ‘giort’
2ral9, ‘giordz’ 69va32, ogsá i afledte substantiver og adverbier, fx
‘rada giord’ 4ra37, ‘giord’ 69val3, ‘giorua’ 66vb27.
Palatalisering af g og k foran æ er kun undtagelsesvis markeret, fx
‘giær’ 15va36, 57va39, ‘giæta’ 21va38, ‘suaurgieli’ 5rb31 (i et vers),
‘kígmí’ 15rb34 (i et vers).
Endelsen -igt skrives med g, fx ‘kunnigt’ 6rb30, 34ra24, ‘likligt’
36vb3, ‘ulikligt’ 2rb3, ‘virduligt’ 2val3.
Foran I og r er h som oftest bibeholdt, selvom der er mange eksem-
pler pá det modsatte. Med h skrives fx ‘hlaup’ 3va26, ‘hlut’ 57va40,
‘hluta’ 70ra9, ‘hlM/nm’ 3va20, ‘hramwa’ 5va5, ‘hreþv vatz’ 69ra38,
‘hrid’ 5ra5, ‘Hringr’ 7va4, ‘hrædumz’ 5vb3, ‘hrockua’ 16rb 14. Uden h
skrives derimod ‘litar’ (dvs. hlítar i linjeudgang) 4va4, ‘liop’ 2vbl3,
‘luti’ 2vb34, 42ra2, ‘lyda’ (dvs. hlýða) 6vb7, ‘Rid' 4rb23, ‘ringr’
7rb37, det er tilnavnet hringr som i kap. 61 (7r-v i C1) skrives otte gan-
ge uden h og kun én gang med h (i begyndelsen af en periode).
Den bestemte artikel skrives som oftest uden h, fx ‘ínn’ 2vall,
2vb4, 3va2 osv., ‘enn’ 57vbll, ‘íns’ 2va3, ‘en’ (fem.) 44vb30, ‘ína’
57va20, ‘ín/iar’ 58ral0, ‘it’ 5ra2, 5va20, 69va33. Med h skrives fx
‘hinn’ lvbl7, ‘hinn’ 3val, ‘híns’ lvbl5.
Pronomenet hon skrives ‘hun’ nár det skrives fuldt ud, fx 2rb26,
2val3, 2vb2 osv., mens det forkortes ‘h°’ 3va29, 6rb32, 6va5 osv.
Konjunktionen ok skrives yderst sjælden fuldt ud og da med k, fx
‘Ok’ I5vb30. Med k skrives pronomenerne ek (2ra4, 5, 19 osv.), mik
(2ra5, 28, 2vb7 osv.), og som oftest þik (4ra30, 4va23, 24 og 25 osv.),
sik (2ra32, 2va4, 4ra2 osv.) og adverbiet migk (2ra8, 2vb4 osv.), men