Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Page 82

LXXX
nitivendelsen skrives med z efter dentale konsonanter, langt l og n, t og
konsonant + d eller ð, fx ‘allz’ 5va30-31, ‘mannz’ 57va23, ‘grafelldz’
4rb33, ‘holmga/dz’ 3val8, ‘skalldz’ 70rbl, ‘knutz’ 70val7. Der skri-
ves z efter lang vokal + ð i ord som ‘hrædzlu’ 42ral6 og ‘meidzla’
42ra9-10. Der skrives ‘kallzi’ 57val6, ‘vazíns’ 2ra32, ‘veizla’ 6val2,
men ‘vitzsku’ 5va28 og ‘illzsku’ 6va28. Stednavnet Fljótshlíð skrives
‘fliodzhlid’ 47rb39-40.
For œog« skrives æ, dog undtagelsesvis e, fx ‘rediss’ 6rbl3 (dvs.
ræðis). Ordet tíðendi skrives som regel med e\ ‘tidændi’ 6rbl8 er en
undtagelse. Diftongen ei skrives som regel ei, mens der er spredte ek-
sempler pá æi, fx ‘æighi’ 42ra37, ‘æilifua’ 2vb20, ‘æinard’ 2vb8.
Tryksvag endelsevokal skrevet æ i ‘flydæ’ 64va2 er sikkert skrivefejl,
eller muligvis ufuldkommen rettelse af o til e. Enestáende er æ for e i
‘næst’ (dvs. nest) 15rb 16 i et vers.
For q skrives au, ö eller o, fx ‘aull’ 2rb6, ‘aullum’ 2rb7, ‘haufdv’
2ral4, ‘haullzsti’ 2vbl8 og 3ral5, ‘kraufdu’ 2va38 osv., Tögín’ 53val8,
‘sögn’ 58val2, ‘suor’ 4ra20. For gammelt 0 skrives é i ‘snéri’ 3rbl7,
men ey i ‘sneyre’ 70rb33. Ordet Qrendi skrives ‘ærendí’ 2rbl9, 2rb35-
36, 2va7 og 21,2vb6 osv., ‘æríndi’ 2ral3-14, 2rb40, ‘ærendiss’ 69ra30,
men ‘eyrendiss’ 56vbl7 og ‘eyrinndis’ 2ra22.
Endelsen -ir skrives altid med i nár den skrives fuldt ud, fx ‘allir ...
leidir’ 2ra6. Eksempler med e er ikke fundet. Med i skrives ogsá en-
delseme -igr, -ligr, -liga, fx ‘astudigr’ 3vb2, ‘kunmgt’ 57rb3, ‘elsku-
ligr’ 3vbl, ‘a heyriliga’ 2va20, ‘blidliga’ 2ral8, ‘Diarfliga’ 2val9-20,
‘fatæklíga’ 2ra7-8, ‘vfrynliga’ 2ral7. En undtagelse er ‘ygleg’ 70va30
(i et vers). Tryksvage endelsevokaler skrives som regel i og u, fx ‘spurdi
... kynní’ 2ra2, ‘komu’ 2ra3, ‘badu ... brottu’ 2ra5 osv. Men navnlig i
den senere del af hándskriftet forekommer e og o, fx ‘gode’ 53va6,
‘siae’ 57vbl8, ‘koste’ 59ral8, ‘mínne’ 70ra28, ‘skyllde’ 70val4 (i et
vers), ‘hakone’ 70va20, ‘ero’ 57ra38, ‘viso’ 70ra27.
Eksempler pá svarabhaktivokal er ikke fundet. Der skrives ganske
vist ‘Olafur’ 9va20, men om fu stár for/alene eller u má anses for at
være svarabhaktivokal er usikkert.
Der er spredte eksempler pá bevarede gamle bpjningsformer af ver-
ber i 1. person singularis, fx indikativ: ‘ek giorda’ 44vb37-38, ‘ek hugda’
2ra4, ‘hafda ek’ 69va5, ‘vissa ek’ 4rbl2, men derimod ‘ek hafdi’
35ra2. Konjunktiv: ‘ek hafa’ 2ra20, ‘Ek munda’ 70ra27 (i et vers),
‘munda ek’ 70va40, ‘villda ek’ 3rb34, ‘uissa ek’ 70ra29. Men i præ-
sens indikativ forekommer endelsen i 3. person singularis ogsá i 1. per-
son, fx ‘ek hef/r’ 57vb2-3, ‘ek heitir' 3rb23, ‘ek kemr’ 9ra25. I præ-